P-piller og rygning
P-piller og rygning
Hej! Jeg har læst at rygning forringer sikkerheden ved p-piller.
gælder det også hvis man kun ryger en gang om måneden eller mindre?
Mvh :)
Kære du
Du har helt ret - for nogle år tilbage var der nogle undersøgelser, som gav mistanke om at hvis man røg, så var der større risiko for at p-pillerne ikke virkede. Man ved ikke helt hvordan det sker, at de virker dårligere. Generelt så er kombinationen p-piller og rygning dårlig. Det skyldes faktisk ikke at p-pillerne virker dårligere, for det mangler stadig at blive undersøgt nærmere. Men det skyldes at p-piller giver en større risiko for blodpropper... og det gør rygning også. Derfor har man en meget større risiko for blodpropper, hvis man både spiser p-piller og ryger.
Men jeg vil også sige, at hvis du ryger få gange om måneden, så har det ingen betydende indflydelse på din blodprop risiko. Til gengæld vil jeg vove at påstå, at når du ryger så lidt, så kan du nemmere stoppe igen. Og jeg vil kraftigt opfordre dig til at stoppe mens du ryger så lidt. Det er nemmere, der er ingen afhængighed og det er meget sundere.
Håber det kunne gøre dig klogere.
Mange hilsner fra Line