Hej med dig...

Jeg har lyst til at starte med at rose dig.. for to ting. Det første er, at det faktisk er ret stærkt du på den måde stopper op og mærker efter. At du kan se på dig selv og dine kammerater, sådan lidt ude fra og så selv sætte brikkerne sammen. Du virker til at have godt styr på hvad der sker og hvordan det påvirker dig, og det er en rigtig rigtig god egenskab, fordi så er det noget nemmere at gøre noget ved. Det andet er fordi du så rent faktisk gør noget ved det.. du handler ved at skrive herind og får sagt tingene som de er til en voksen. Og lige meget om du føler jeg kan hjælpe eller ej, så er det et skridt frem af... og jeg vil rigtig gerne prøve at komme med mine tanker og måske kan det give dig lyst til at tage endnu et skridt fremad..

Jeg vil dele mit svar op i 5 dele, fordi jeg tror det kan gøre det lidt mere overskueligt.

1. Forældre

Det første du nævner er det her med, at dine forældre altid har travlt og at du er alene derhjemme til kl. 17. Du skriver ikke så meget om det, men jeg får en fornemmelse af at det går dig på. Måske kan du føle, at du står endnu mere alene med dine tanker og udfordringer, når dine forældre har meget andet at se til.. Det kan jeg godt forstå og jeg tror mange forældre lidt glemmer at skrue ned for tempoet og være nærværende når de så er hjemme.

Jeg kommer lidt tilbage til det sidst i mit svar, men jeg tror mange forældre ville have godt af, at deres børn lige prikker dem på skulderen og siger: "Ved I hvad.. jeg synes altid I har travlt og jeg synes ikke I har tid eller ro nok til også at snakke med mig. Og jeg har det faktisk ikke så nemt med klassen og alle de lektier". Sommetider vågner forældrene lidt op og tænker, av det er vist rigtigt og godt du sagde det.. og så kan det blive lidt nemmere at få noget mere kvalitetstid. Og det er ret afgørende for at du ikke føler du står alt for alene med det her.

2. Falske

Du skriver, at dem du kender i skolen, I havde det super godt for bare et år siden, men at alle er meget falske, seje og hårde typer. Og det må da være vildt mærkeligt og svært at opleve, at det hele ændrer sig på den måde. Du skriver, at du har helt lyst til at starte på en anden skole med din veninde..

Der sker noget i 7-9 klasse for alle unge og det du fortæller her, har jeg hørt rigtig mange gange fra andre unge, og jeg tror faktisk der er en grund til det og at det er meget normalt. Når man bliver omkring de 13-14 år, så går man fra at være barn til at være ung og lige pludselig begynder udseende, kærester, veninder og status og sådan noget, at betyde vildt meget. Derfor bliver man også bange for at falde uden for og derfor er der mange der bliver lidt ekstra seje og hårde, og mange tør ikke rigtig være dem selv og også vise følelser. Det er vildt hårdt, fordi man på den ene side kæmper for at være lige så "perfekt" som de andre og fordi man jo så ikke får lov til at være sig selv.

Udover det, så kan man også være vildt usikker på mange ting og sig selv, fordi man begynder at skulle finde ud af hvem man er og hvad man kan lide, hvad man vil finde sig i og hvordan man så siger fra, når ens grænser bliver overskredet. Så det er faktisk en ret kaotisk og svær tid.. Jeg tror meget det er det du oplever nu og ud fra det du fortæller, tror jeg heller ikke svaret er at skifte skole. Fordi du vil nok opleve at det er lidt det samme på andre skoler..

Jeg tror der er tre ting du kan gøre.. for det første er det måske rart at vide, at det tit er sådan og at der altså ikek er noget unormalt i din situation, men du kan også begynde at finde ud af hvad du vil være med til og hvad du ikken vil være med til og så få sat ord på det.. For eksempel synes jeg det er vigtigt, at du lytter til dig selv (som du åbenbart er ret god til) og finder den eller de piger/drenge som har det lidt på samme måde som dig. Du og nogle af de andre, kunne godt blive enige om at I ikke gider det der overfladiske noget og så begynder at være sammen på en federe måde. En måde hvor du føler der er mere kvalitet og hvor du kan være mere dig selv.

Du nævner faktisk selv et par stykker, hvor det virker til at I er enige. Kan du ikke begynde at snakke med dem om det her og på den måde lave en aftale med dem om, at I ikke vil være overfladiske over for hinanden. Så kan I være overfladiske og seje over for nogle af de andre, men måske er det nemmere bare at have nogle enkelte som man er mere sig selv over for.

Sådan tror jeg faktisk det er i hele livet.. altså det her med at der kun er nogle få man sådan kan være sig selv og slappe helt af sammen med. Og så har man nogle andre venskaber eller bekendte som man kan hygge med på andre måder, men mere sådan overfladiske måder. Men det kan jo også være meget sjovt og okay engang i mellem :)

Og så vil jeg faktisk foreslå dig, at få snakket med din lærer om det også. En lærer kan for det første bare være god at snakke med fordi de er ret erfarende i at snakke med unge om de her ting. Men det kunne også være, at læreren ikke er helt klar over hvordan det rent faktsk er. Du skriver at lærerne også tror I er perfekte, og så kunne det jo være en god ide at de også vidste, at det ikke er helt sådan det er. Måske kunne det endda være, at det kunne føre til at I kunne få snakket om sådan nogle ting på hele klassen. Det synes jeg i hvert fald du skal give et forsøg, og så kunne du samtidig lige få snakket med læreren om de her lektier og at du faktisk synes du er ret presset.

3. Den kærlighed

Jeg synes det lyder til, at du faktisk er ret glad for den her dreng. Men lige nu er i lidt generte og tør ikke rigtig tage det næste skridt. Det er jo fair nok og det er heller ikke så nhemt, fordi man nok er ret nervøs for hvad den anden siger. Og som du selv fortæller, så er det jo slet ikke rart, hvis en man holder af forsvinder.

Og sådan er kærligheden nok, altså at det kan være vildt dejligt og det bedste i verdenen, men det kan også være hårdt, når det ikke kører eller man ikke kan få den man gerne vil have. Det er der nok ikke så meget at gøre ved, men jeg synes det lyder til at du skal tage det næste skridt med ham drengen her og så se hvor det bærer hen.

Tag chancen og få skrevet til ham.. få fat i hans nye telefonnummer, eller bliv venner med ham på facebook, eller et andet sted du ved han er og så begynd at skrive lidt med ham. Det behøver ikke at udvikle sig til et kæresteforhold med det samme, men måske kan I sådan lære hiananden endnu bedre at kende og hvis I mærker at I begge to er interesseret, så bliver det måske også meget nemmere at spørge ham en dag, om han for eksempel vil med i biografen eller hjem og besøge dig en dag?

Så sevom det slet ikke er så nemt, så tror jeg du har lysten og modet til at gøre noget ved det :)

4. Veninder

Du har fået den her veninde som du er begyndt at snakke meget med og du synes faktisk det er alt for meget, fordi du også rigtig godt kan lide din frihed og bare ikke have planer. Jeg er lidt i tvivl om hvor godt du egentlig kan lide hende, men lige meget hvad, så synes jeg ikke hun skal bestemme over din frihed og fritid.

Du skriver at du er lidt bange for hende i forhold til hvordan hun reagerer hvis du siger nej til hende, og det gør det ikke nemmere for dig og det er helt fair at det er svært.

Jeg synes du har to muligheder. Du kan være ærlig og ligefrem og få sagt til hende hvordan du er og hvad du godt kan lide. At du ikke er sådan en person som bare skriver hele tiden, eller vil lave planer hele tiden. At du måske gerne vil lave ting sammen, men på en måde som du også kan lide.

En anden mulighed er, at du ikke går med på den hele tiden. Det vil sige når hun skriver, behøver du jo ikke at skrive tilbage med det samme og hvis hun vil lave noget en eftermiddag, kan det jo godt være du skal noget andet. Hvis ham drengen udvikler sig til noget dejligt, så kan du jo bruge din tid på ham og ikke hende.. på den måde kan hun selv mærke og måske forstå, at hun ikke kan overfalde dig på den måde hele tiden og regne med at du bare er der.

5 Motion

Du fortæller at du har brugt og lidt bruger motionen igen til at komme ud med alle de her følelser som er svære. Og det er igen ret flot, at du er klar over hvordan det hænger sammen. Sommetider kan det være så svært, at du og andre prøver at finde veje til at få den smerte ud. Og nogle gange er det måder som ikke rigtig hjælper ret meget..

Jeg synes det er fedt nok du løber og motion gør en masse gode ting og gør også at du får noget god energi ind, men det skal heller ikke være for meget. Jeg tror egentlig godt du ved det her, men når du dyrker for meget løb, så fortæller det dig også, at du skal have snakket med nogle om de følelser i stedet for og at du har brug for noget mere støtte og nærvær fra voksne.

Så jeg synes egentlig at svaret til din motion, ligger i det jeg allerede har skrevet. Så du skal i gang med at åbne munden :)

Så kære du.. der sker meget i dit liv lige nu og det er lige med at holde tungen lige i munden.

Du gør dig nogle gode tanker og jeg tror du vil opleve at der både kan være rigtige svære tidspunkter, men at der også komme gode og lidt nemmere tider. Men mit sidste råd er vigtigt... du kan ikke gøre alle de her ting alene. Du har brug for støtte og voksne til at hjælpe dig på vej.

De lyder til at der måske kunne være en veninde eller to som du kan komme til at snakke lidt mere med, prøv det af, men din mor og far er vigtige her. Som jeg skrev før, så synes jeg du skal prikke dem på skulderen og få fortalt dem de samme ting som du har fortalt mig. For det er vigtigt at mærke at ens forældre er der, så føler man sig nemlig ikke alene.

En helt anden mulighed er chatten herinde i Cyberhus. Her kan du anonymt chatte med en voksen og måske kunne det sommetider være rart for dig. Prøv det af og tjek åbningstiderne her.

Kan du have det godt og ønsker alt det bedste for dig

Venlig hilsen

Erroll