Hej :)

Jeg har det ''problem'' at jeg føler mig bagud. Jeg har altid været sådan meget forud for de andre.

Jeg fik min første seriøse kæreste i 6. klasse (eller det udviklede sig til noget seriøst i 7. klasse). det holdt 2 år og jeg var oprigtigt forelsket i ham. Vi lavede alt sammen, som kærester på min nuværende alder også gør, bortset fra at gå i seng sammen. Jeg var meget længere fremme end de fleste af mine veninder.

Min kæreste og jeg slog op, for 2 år siden og jeg var forelsket i ham i 10 måneder efter. Siden da, har jeg kun været småforelsket i én, men det varede kun en måneds tid.

Alle mine veninder, bortset fra en, har nu kærester og har alle sammen været i seng med ham - eller er tæt på. Det går mig utrolig meget på, fordi de hele tiden skal komme med små bemærkninger om, at jeg ikke har prøvet det og ikke har haft en kæreste i så lang tid.

Jeg har rigtig mange drenge venner, som jeg hygger mig med til fester - putter, kysser lidt og sådan. Der er også en 3-4 stykker som er forelsket i mig, men jeg forelsker mig bare ikke i dem.

Mange siger at jeg er alt for kræsen, men jeg vil bare ikke have en, som jeg ikke er forelsket i.. Alligevel går det mig så meget på, at jeg ikke har en kæreste (som jeg er forelsket i). Både fordi jeg savner omsorgen, men også fordi jeg føler mig så meget bagud for alle mine veninder.

Jeg ved ik helt hvad mit spørgsmål er.. Håber du kan læse dig frem til det i brevet og besvare det :)