Rettigheder, pas

brevkassespørgsmål

Rettigheder, pas

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 16 år 3 måneder siden

Mine forældre er lige blevet sepereret, og min mor har taget mit pas og min dåbsattest.

Jeg bor med min far nu, og ønsker også dette fremover. Min far er fra USA, og flytter tilbage til Florida om en uge, og alt er iorden til , at jeg kan flytte med, bortset fra mit pas og min dåbsattest, som min mor nægter at give mig tilbage.

Så mit spørgsmål er: Har jeg krav på at få mit pas udleveret, eller kan det være rigtigt at min mor lovligt kan tilbageholde mig det?

Svar: 

Kære pige 16 år

Jeg kan læse at du har brug for et hurtigt svar da du står og gerne vil rejse med din far om en uge.

For at kunne hjælpe dig med det rigtige svar er jeg nød til at vide hvem af dine forældre som har forældremyndigheden.

I forældreansvarslovens § 27 står: "Har forældrene fælles forældremyndighed, og er der risiko for, at den ene af dem vil bringe barnet ud af landet og derved foregribe en afgørelse om forældremyndigheden, kan ministeren for familie- og forbrugeranliggender eller den, ministeren bemynder hertil, midlertidigt tillægge den anden af forældrene forældremyndigheden alene".

I din sag kan jeg ikke læse hvem der har forældremyndigheden, ligesom jeg derfor ikke kan læse hvem der har retten til FYSISK at have pas og dåbsattest?

Skriv igen til mig her og oplys om forældremyndigheden og jeg kan hjælpe dig mere konkret.

De bedste hilsner
Louise, lovstuen

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program