Nu hvor hjertet er sårbart og snart bryder sammen

Sjælen er kold og mørket har slukket flammen
Jeg håber engang jeg ikke er usynlig som nu
Tænk nu hvis jeg kunne blive set af en som du

 Kan ikke lade vær med at sidde i mørket,

det er efterhånden det eneste sted jeg kan li at være, sjovt ikke?

Som lille var jeg bange for mørket, turde slet ikke gå igennem vores lange gang når der var mørkt, hehe. men nu? nu er det det eneste sted jeg kan tåle at være uden at føle mig så forbandet bange - men det væreste er den person jeg er bange for ..- mig selv !

Jeg aner ikke hvilke kaos der rumstere inden i mig lige nu jeg kan ikke forklare det og jeg kan da bestemt heller ikke forstå det, det giver absolut ingen mening. jeg gør ting ved mig selv jeg ikke har lyst til, ting INGEN burde gøre ved dem selv, ting som, som er så forfærdentlige, men som er så dejlige. kan ikke forklare mine tanker og kan ikke klare noget som helst - hvad sker der dog med mig?  Når blodet ikke løber, løber tårerne når tårerne ikke løber løber jeg fra mig selv, langt langt væk. langt væk fra mig, langt væk fra det her hus ! er jeg ved at blive sindsyg?

Jeg ved ikke hvorfor men jeg har det bare som om ... alt er ligemeget også jeg selv :'/

Trunten ..