Mm

brevkassespørgsmål

Mm

brevkassespørgsmål af
Anonym
Oprettet 15 år 6 måneder siden

Ja altså ved ikke hvor det her skal være her men nu prøver jeg ..- jeg skal snart være sammen med den her dreng, problemet er bare at han enormt gerne vil i seng med mig, jeg vil også gerne i seng med ham men bare ikke lige nu, for hver gang jeg kommer i skole for jeg afvide at han har været sammen med mange andre og vil bare ikke være en af de der piger der går i seng med ham og så bliver man glemt.

Men det er jo så bare skal jeg glemme alt det lort de andre siger om ham og så være sammen med ham(behøver ikke Nødvendigvis at være sex jeg mener) eller skal jeg lytte på de andre og glemme ham ? Det lyder sikkert ikke som et stort problem men mit hovde er ved og springes .. Kh Mig

Svar: 

Kære Pige

Dejligt at du skriver herind.

Jeg kan godt forstå at du er rigtig forvirret, da dine veninder siger noget og du muligvis føler noget andet.

Jeg synes det er vigtigt at du lytter til dig selv, hvis du ikke er klar til at gå i seng med ham, så skal du heller ikke gøre det. Det er vigtig at sex er noget der føles rart og noget du gør for din skyld og ikke for andres.

Jeg synes det vil være en god ide at du mærker efter. Hvordan føles det i maven (er det ubehageligt, eller føles det rart)? Hvad siger hjertet ( banker det hurtigt af spænding eller føles det tomt)? Lyt til din krop, du er den eneste som kan vide om det er det rigtige for dig.

Du skal aldrig gøre noget for andres skyld, men kun for din egen, det er så vigtigt at du respektere dine egne grænser.

Jeg kan også anbefale dig at besøge chatten her i Cyberhus. Her kan du chatte med en voksen og måske vil det være rart at fortælle lidt mere om det og få nogle gode råd fra en anden voksen. Den har åben mandag til torsdag kl. 15 til 19.00

Håber du har fået svar nok, ellers er du velkommen til at skrive ind igen.

Venlig Hilsen

Sascha

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program