Forældre

brevkassespørgsmål

Forældre

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 15 år 6 måneder siden

Hej mine forældre har ikke et særlig godt forhold, og har længe tænkt på at flytte fra hinanden, men det er der ingen af dem der har råd til, jeg har det meget svært og ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg ha til med ahft selvmords tanker, HJÆLP MIG!!!!!

Svar: 

Hej

Jeg kan godt forstå, at du synes det er en svær situation. Dine forældre har det ikke godt sammen og er tvunget til at blive sammen, fordi de ikke har råd til at flytte fra hinanden.

Når man har levet sammen i mange år og har besluttet sig for at blive skilt, kan det være rigtig svært. Der er mange følelser i spil både for dig og dine forældre.

Måske kender du også det der med, at du skifter mellem forskellige følelser. Nogle gange er man ked af det, andre gange er man sur og måske også skuffet over at det ikke lykkes at blive sammen.

Det tager tid at få styr på alle de følelser og det kan være en svær periode. Det lyder det til at I er midt i den periode og at det er rigtig svært for dig og dine forældre.

En ting som er vigtig og som måske kan gøre det lettere for dig er, at få snakket om det der er svært. Jeg vil foreslå dig, at du fortæller din mor og far, at du synes det er svært og at du har det rigtig skidt med det. Jeg synes også du skal fortælle at du har overvejet selvmord.

Måske kan i støtte hiananden i at det er svært og måske finde nogle måder som gør det lidt lettere.

Hvis du synes det er svært at sige direkte, vil jeg foreslå at du skriver et brev til dem. På den måde kan det måske være lettere at finde de ord der forklare dine følelser på den bedste måde.

Når det gør inden i er det vigtigt at du får de følelser ud af kroppen. En måde er at snakke om det og sætte ord på det. Det er du startet på nu og det er super godt.

Derfor vil jeg også foreslå dig at besøge chatten her i Cyberhus. Den har åben hver mandag til torsdag kl. 15-19 og her kan du chatte med en voksen. Her kan du måske fortælle lidt mere om din situation og så kan det være at i sammen kan finde flere ting der kan gøre det lettere at være dig lige nu.

Venlig hilsen

Erroll / vikar for Marianne

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program