score?
score?
hvordan score man en pige?kan sige præcist hvad piger kan lide osv. altså hvordan man score piger håber i forstår hvad jeg mener..
Kære 13årige
Du vil gerne vide, hvordan man scorer en pige. Først og fremmest vil jeg sige, at det vigtigste for pigen næsten altid er, at drengen er ærlig og åben om sine følelser. At han ikke er bange for at fortælle at han kan lide hende, og samtidig at hun kan stole på det han siger. Det er altså vigtigt, at du ikke kommer til at sige noget, som hun senere finder ud af, ikke er rigtigt, for så vil hun blive ked af det eller sur.
Piger kan som regel godt lide, når drenge bare tør at være sig selv - men de må også gerne være lidt ekstra romantiske overfor den pige som de godt kan lide. Det kan for eksempel være at hjælpe pigen med noget, åbne døren for hende eller skrive et sødt brev.
Ellers er det meget forskelligt, hvad forskellige piger synes er rart, så i sidste ende handler det også en del om drengen og pigen kan lide de samme ting. Så vil det resten for det meste komme af sig selv. Hvis du kommer til at føle, at du skal prøve at opføre dig anderledes end du normalt gør, er det måske fordi det ikke er den rigtige pige, du har fundet. Det er bare med at prøve sig frem! :)
Hilsen Julie