Kønsvorte(r)
Kønsvorte(r)
Hej. Jeg har for nylig opdaget en større prik på min tissemand. den sidder på undersiden af tissemanden ca. to centimeter fra pungens begyndelse. Den minder mest om en bums (og er på samme størrelse) og klør lidt men gør samtidig ondt når man rør ved. spørgsmål: 1. Er det en kønsvorte? 2. Hvordan kan jeg have fået den? 3. Hvordan kommer jeg af med den? please svar hurtigst muligt tak... OG tak for en super hjemmeside...
Hej dreng 16 år
Først vil jeg sige mange tak for din ros af hjemmesiden..
Som jeg forstår dit spørgsmål, så er du lidt i tvivl om du har fået en kønsvorte.
Ud fra dit spørgsmål kan det godt tyde på at det er en bums du har fået på din tissemand, en bums er helt ufarlig og går væk igen i løbet af ca. 1 uge.
Hvis du har været i seng med en pige og I ikke brugte beskyttelse, så vil jeg anbefale dig at tage et smut til din egen læge og blive tjekket for kønssygdomme. Hvis du ikke har været i seng med en pige uden beskyttelse, så synes jeg istedet du skal vente nogle dage og se om den er gået væk.
Jeg kan ikke sige dig med 100 % hvad det er desværre, da jeg ikke har undersøgt dig.
Du kan læse mere om kønsvorter her
Mange Hilsner
Sascha