Hjertesmerter(2)
brevkassespørgsmål
Hjertesmerter(2)
Hej Iben Tak for svaret angående smerter i hjertet. Det var godt at du svarede så hurtigt for jeg var ikke klar over hvor alvorligt det var. Lørdag d. 29. august fik jeg det rigtig dårligt igen om aftenen. Jeg var alene hjemme, så jeg ringede til en pige fra min klasse som bor tæt på hvor jeg bor og spurgte om jeg kunne komme ned til hende. På ved derned faldt jeg om. Jeg havde fået et hjertestop.
Heldigvis var der nogen i nærheden der fik ringet efter en ambulance osv. Jeg blev indlagt på intensiv afd. I starten var jeg i koma og lå i respirator. Mit hjerte stoppede 3 gange i den første uge. Den 22. september blev jeg flyttet til en hjerteafdeling og den 29. september blev jeg flyttet til medicinsk endokrinologisk afdeling. D. 5. oktober kom jeg så på en ungdomspsykiatrisk afd. hvor jeg så er nu.
Det har været en rigtig svær tid, jeg kan ikke huske noget fra intensiv afd. selvom jeg var vågen noget af tiden og havde besøg og snakkede med nogen. Jeg kan bare ikke huske det. På hjerteafd. var de utroligt søde, så det var rart at være der, selvom jeg havde det rigtigt dårligt både fysisk og psykisk. På Medicinsk endokrinologisk var det helt anderledes. Personalet virkede sure og kolde. Der var en, der skældte mig ud over at jeg lå og optog en sengeplads, så RIGTIGT syge mennesker ikke kunne få hjælp.
Nu ligger jeg så på ungdomspsyk. Det bedste ved at være her er at jeg kan have min computer her. Jeg sidder med den i sengen ;) Men jeg HADER at jeg ikke kan noget som helst selv. Jeg skal have hjælp til ALT (fx til at gå i bad og på toilet) Mine muskler er forsvundet helt, fordi jeg har ligget så lang tid i sengen. Personalet er søde nok her, men igår skulle en af sygeplejerskerne rense mine liggesår. Hun kommenterede hele tiden hvor ulækkert der er og at hun netop havde valgt at arbejde i psykiatrien for at undgå den slags.
Det var så ydmygende! Alle siger at jeg skal kæmpe for at blive rask. Men jeg er så træt hele tiden. Jeg orker simpelthen ikke mere. Jeg ved ikke hvor jeg skal finde energien henne? Min krop vil ikke optage maden, så selvom jeg spiser tager jeg ikke på. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre? KH Gråspurv
Svar:
Hej Gråspurv
Jeg er virkelig glad for at høre, at du klarede sig igennem dine 3 hjertestop. Jeg syntes virkelig det er flot af dig, at du har overskuddet til at fortælle os om det du har været igennem. Det var rigtig godt at du valgte at gøre noget ved det, da du fik det dårligt den lørdag aften.
Når man har haft et hjertestop, så er kroppen virkelig meget under pres, og det er derfor man bliver indlagt på intensiv afdeling for at der hele tiden er nogen til at holde øje. Samtidig får man rigtig meget medicin når man ligger i respirator, og det kan virke sløvende og gøre at man kan have svært at huske hvad der er sket mens man var der. Så det med at du ikke kan huske noget fra din indlæggelse er helt normalt. Du skal heller ikke regne med at du kommer til at huske det igen.
Jeg syntes det er godt, at du er kommet væk fra endokrinologisk afdeling, hvor sygeplejeskerne ikke var søde ved dig. Du skal vide at de ikke havde ret til at skælde dig ud, fordi du lå i en af deres senge på afdelingen. Det er jo ikke dig der har valgt at du skulle ligge der. Til gengæld er det rigtig godt at høre de er søde på psykriatrisk afdeling. Men jeg syntes du skal fortælle dem, du har det godt med på afdelingen, at du bliver ked af det når sygeplejersken snakker sådan om dit liggesår.
Dem som oplever at have et hjertestop vil have svært ved at sidde foran computeren, og skrive sammenhængende som du har gjort til mig efter kun 1½ måned. Faktisk er der ikke mange som overlever et hjertestop, og slet ikke 3 af dem!
Du har været rigtig heldig at du overlevede, og at dit hjerte fungerer godt igen.
Derfor syntes jeg også du skal bruge den chance til at kæmpe videre, også selvom du har svært ved at finde energien til det. Det er hårdt når maden bliver ved med at komme op igen, men du skal bare blive ved med at prøve at drikke proteindrikkene, og se om du kan spise noget. Der kan gå et stykke tid inden du vil kunne se resultater af det du gør, men det vigtigste er at du bliver ved med at prøve.
Jeg syntes du er en sej tøs, Gråspurv, og jeg syntes du skal tænke på at du har klaret dig igennem et forløb på psykriatrisk afdeling en gang før. Derfor tror jeg også på, at du kan klare det en gang til. Men nogen gange kan det bare være en hjælp at der er nogen der lytter til hvordan man har det, og hvor svært det kan være. Derfor skal du altid velkommen til at besøge cyberhusets chatrådgivningen, hvor de er klart til at lytte til hvad du har på hjerte.
Kærlig Hilsen
Iben Pedersen
Relateret indhold
Udebleven menstruation, P-piller, Fortrydelsespille - Er jeg gravid?
Hej brevkasse
Jeg er en pige på 16 år, jeg har en rigtig sød kæreste og vi har været sammen i 4 år. Jeg har ikke følt mig klar til sex før nu her, for cirka en måned siden, og det har han selvfølgelig respekteret. Vi har dog et meget åbent forhold og jeg kom til ham med mine tanker om at...
Morten fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
Hvad er værst?
Jeg har en kusine som har bulimi, og så en dag snakkede vi om det og om hvor farligt det var og så sagde hun "i det mindste har jeg ikke anoreksi" Og så er det her jeg tænker: Er anoreksi farligere end bulimi? Jeg syntes også at mange steder på internetter for de det til at lyde som om at bulimi...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Angst mv og medicin
Hej. Jeg er blevet mishandlet som barn og har nu PTSD og går hos en psykolog som foreslår anti depressiv medicin ( Cymbalta) mod angst. Hun er jo ikke læge og min egen læge er rigtig dårlig. Jeg ved ikke om jeg skal lære at takle angsten og PTSD´en via terapien. Jeg har det skidt og vil helst...
Maria har svaret på dette spørgsmål
