Angst for at miste min bedsteven!
Angst for at miste min bedsteven!
Hej. Jeg har et alvorligt problem, som fylder meget i min hverdag! Jeg har verdens mest fantastiske bedsteven på hele jorden, vi kan alt sammen, snakke sammen, grine sammen, græde sammen, alt! - Det er bare det problem, at når vi ikke er sammen, så kommer der billeder og tanker op i mit hovede, om at han dør fra mig. Det er hver gang vi har sagt farvel, så kommer jeg i depression, fordi jeg er så bange for at miste ham! Jeg kan ikke sove om natten, jeg har mareridt, jeg græder, jeg skriger, jeg er helt ude af den uden ham. Hvad skal jeg gøre, jeg kan ikke holde den angst ud mere! VH Mig..
Hej med dig.
Det er rigtig godt du har skrevet herind, for det er ikke sjovt at gå alene med så store tanker og følelser som fylder inde i dig.
Det er rigtig skønt for dig, at du har en bedste ven, som står dig så tæt, og som betyder så meget for dig.
Når man har en person der betyder meget for en, som din bedste ven gør for dig, så følger der også en angst med. Nemlig angsten for at miste. Det er normalt at man kan være bange for at miste en man holder af. Men det skal selvfølgelig ikke fylde så meget som, det gør for dig. Det lyder som om din angst fylder for meget i dit liv.
Mit forslag er at jeg synes at du skal tale med dine forældre om det, så de kan støtte dig, og snakke med dig.
Måske kan det være at du skal have kontakt til en psykolog der kan hjælpe dig, hvis det er angst du lider af, men det er noget din læge kan hjælpe dig med. Først skal du snakke med dine forældre om det.
Det er rigtig godt at snakke om de tanker og følelser som man har, det kan tit hjælpe til , at det ikke fylder så meget inde i en.
Jeg ønsker dig det bedste fremover, og du er altid velkommen til at skrive igen.
Glædelig jul.
De bedste hilsner fra Kristine