Hej med dig..

Jeg kan godt forstå du synes det er frustrerende, når du egentlig har lyst til at gøre nogle ting i dit liv, som du ikke føler du har lov til. Du stiller to spørgsmål, som jeg gerne først vil prøve at besvare først, og så har jeg bagefter et par ideer til hvad du kan gøre nu.

Jeg synes det var en rigtig god ide med brevet til din far. Du holder meget af at skrive og det kan være nemmere at få sat ord på det hele når man skriver. Det vigtigste er at du fik fortalt din far hvad du følte og det er super. Ærgeligt at din far ikke fik det besvaret.

Du spørger også om du kan flytte hjemmefra, selvom din far vil være imod det. Loven er sådan skruet sammen, at dine forældre bestemmer en masse ting, indtil du bliver 18 år. Også om du må flytte hjemmefra. Når du er fyldt 18 år, bestemmer du selv og kan derfor flytte hjemmefra.

Når du er under 18 år, siger loven faktisk også at et barn skal bestemme flere og flere ting omkring deres eget liv. På den måde lærer barnet at blive selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv. Det vil sige at din far også skal give dig lov til at være ung og gøre nogle af de ting som hører med til at være ung.

De fleste forældre vil heldigvis det bedste for deres børn, men sommetider vil de det så meget, at det sommetider kan være svært for barnet. For eksempel fortæller du at han gerne vil have at du er den bedste til det hele og det kan altså godt være svært at leve op til, fordi der er ingen der kan være nummer 1 i alt.

Jeg synes det er helt naturligt, at du gerne vil drikke lidt med veninderne, at du måske er lidt interesseret i drenge. Det lyder også til at du gerne vil vælge en anden retning end advokat og læge og at musik og skrivning fylder rigtig meget. Det synes jeg lyder dejligt at du brænder for de ting.

Din far bestemmer ikke hvilken uddannelse du skal tage, det bestemmer du.

Jeg kender dig ikke så godt og derfor kan det være svært for mig at komme med et helt præcist svar til dig. Derfor har jeg nogle forslag til, hvad du kan gøre nu:

1. Kig ind i chatten her i Cyberhus. Her sidder der voksne som du kan chatte anonymt med. På den måde kan du fortælle lidt mere om dit liv og få råd til hvad du kan gøre.

2. Prøv at fortælle det direkte til din far. Måske ved aftenbordet og måske kan du tage det du har skrevet til mig med, så kan du jo læse det op, hvis du lige pludselig synes det bliver svært. Du kan også prøve at læse mit svar op for ham.

Det er vigtigt at din far får at vide, at der er nogle ting som du skal have lov til at bestemme selv, fordi det er dit liv. Der er også ting han skal bestemme, og måske kunne det være godt for jer at snakke om hvad i hver især skal bestemme. Måske kan i lave en form for aftale om det med hinanden. 

For eksempel kunne det være en god ide at fortælle ham, at du ikke vil være advokat eller læge, men måske musiker eller forfatter. Selvom han måske bliver sur, så er det nødvendigt at han får det at vide.

3. Hvis du ikke synes det hjælper, så er det vigtigt at du snakker med en anden voksen som kan støtte dig i den her periode. Det kunne være en god lærer, eller måske en venindes mor.

Du har ret til et ungdomsliv og bestemme nogle ting selv. Din far har også ret til at bestemme nogle ting, for eksempel om du må flytte hjemmefra. Jeg synes ikke de ting du nævner for mig er urimelige, og jeg håber du får gang i en snak med din far.

Venlig hilsen

Erroll