Kære Mathilde

Jeg synes heller ikke det er fair at du skal i gang med kemoterapi igen og jeg kan godt forstå at du har en masse spørgsmål. Jeg synes simpelthen det er så sejt, at du så kommer ind i brevkassen og spørger om de ting som du kommer i tvivl om, og jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig.

Det at gå igennem et nyt kemoterapiforløb vil selvfølgelig være en stor omgang, men du er nødt til at være positiv og optimistisk. Jeg ved ikke hvor du har læst de tal henne, men det er ikke sådan at chancen for overlevelsen bliver halveret fordi man skal igennem det anden gang. Lægerne bliver hele tiden bedre til at behande leukæmi, og derfor vil overlevelserne som regel også blive bedre med tiden. 

Hvis du vil have mere at vide om overlevelsen, skal du tale med de læger på den hæmatologisk afdeling/børneafdeling hvor du bliver behandlet. Du har jo overlevet det en gang, så hvorfor skulle du ikke gøre det igen? :)

Birvirkningerne med hårtab har man, så vidt jeg ved, ingen måder at undgå på. Derfor kan du godt komme til at tabe noget af håret, men som du ved kommer det jo tilbage igen, når kemoen er afsluttet.

Det er uretfærdigt, at du skal have den sygdom, og måske tænker du: "Hvorfor det lige præcis mig der skal have den". Det er helt normalt at have det på den måde. Der findes ikke nogen forklaring på, hvorfor det er dig, der skal have den her sygdom. Du kan desværre ikke lave om på, at du har sygdommen. Men det du kan gøre er, at holde dig selv ved godt mod og være optimistisk. Det vil også gøre forløbet nemmere for dig. Humør og indstilling har rigtig meget at sige i det her tilfælde. Derfor synes jeg, at du skal fokusere på det der venter dig efter en vellykket behandling. Du har hele livet foran dig

Det er super at du bruge de voksne her i brevkassen, og du skal vide at du også altid kan bruge chatten her i Cyberhus. Her sidder der voksne som også gerne vil hjælpe og snakke om det som du synes er svært eller som gør dig ked af det.

Husk også at dine forældre om de her tanker, fordi hvis de ved hvad du går og tænker på, så kan de meget bedre hjælpe dig. Og det kan være rigtig dejligt at snakke med de mennesker som kender dig allerbedst. Også når du er ked af det eller bange.

Faktisk er det ret vigtigt at du bare spørger løs og siger til de voksne der er omkring dig, hvis du bliver ked af det eller bange, fordi det er nemlig vores ansvar at passe på dig. Det vil sige dine forældre, de sygeplejerske og læger du måske kender i forvejen, og også os herinde i Cyberhus..:)

Hej igen

Gowsini