Blod og sex?!
Blod og sex?!
okay.. uhm.. jeg har et ret underligt spørgsmål/problem altså. når jeg tænker på sex, og sådan noget så handler det næsten aLTid om blod/vampyrer der bider hul på en blodåre eller noget der minder om men det har altså ik noget med s/m at gøre for jeg HADER smerte, nåle, knive osv. men BLOD det elsker jeg! og oven i det er jeg lesbisk og det gør mig kun endnu mere misforster! er det normalt, at tænke sådan og tegne sådan osv.?!?! -den sære wannapyr
Hej pige, 13 år
Det er et rigtig spændende spørgsmål du stiller og jeg skal prøve om jeg kan give dig et godt svar.
Du skriver at du fantaserer om blod og vampyrer når du tænker på sex. Du skriver også at du er lesbisk og at du føler dig som et misfoster.
Først og fremmest vil jeg sige at du bestemt ikke er et misfoster. Alle mennesker er heldigvis forskellige og tænder på forskellige ting. Så længe man ikke gør noget som enten er direkte kriminelt eller som overskrider ens egne eller andres grænser, så er der ikke noget der forkert når det kommer til lyst. Og faktisk er ca. 10% af verdens befolkning homoseksuelle, så i det store perspektiv skiller du dig ikke ret meget ud fordi du er lesbisk.
Du skal vide, at de fleste teenagere oplever i perioder, at de tænder mere på deres eget køn end på det andet uden at det betyder at de er homoseksuelle. Det kan derfor sagtens være at du lige nu føler at du er mest til piger, men at du senere kommer til at tænde på drenge. Og skulle det aldrig ske, så er der slet intet forkert i det.
Det kan godt være svært at føle sig udenfor på sin seksualitet, især når man er teenager, men prøv at holde fast i at du er god nok som du er, og at du altså slet ikke er den eneste pige i verden (eller Danmark) som tænder på andre piger.
Når det kommer til vampyrerne er det lidt sværere at give dig et svar, men jeg skal prøve. Som sagt skal du i al fald ikke føle dig mækelig. Man tænder på forskellige ting og så længe du ikke begynder at bide folk som ikke vil have det, skal det nok gå. Grunden til at du fantaserer om blod kan jeg kun komme med nogle bud på. For mange teenagere hænger død, kærlighed og sex ret tæt sammen fordi det alt sammen er nogle store emner som man først for alvor begynder at tænke på i din alder. Hvis man tænker på mange af dem som er en del af EMO-kulturen, er det jo også fælles for dem at alting handler meget om kærlighed, smerte og død. Det er ikke for at gætte på hvorvidt du er EMO eller ej, men for at komme med et eksempel på hvordan disse ting kan hænge sammen.
Derudover kan man sige at vampyrer er meget in for tiden. Med Twilight og Vampire Diaries er vampyrer blevet noget meget stærkt, sexet og seksuelt, så det er ikke mærkeligt at mange piger for tiden synes at vampyrer er helt vildt sexede og fantaserer lidt om at blive bidt af Edward fra Twilight.
Jeg tror ikke du skal tænke voldsomt meget over det. Fantasier ændrer sig efterhånden som man udvikler sig og så længe du ikke føler dig direkte utilpas over fantasierne, så er der intet i vejen for at du tænder på tanken om vampyrer.
Jeg håber jeg har kunnet give dig et svar du kan bruge, ellers skal du være meget velkommen til at skrive igen.
Bedste hilsener,
Henriette.