Ulykkelig;(

brevkassespørgsmål

Ulykkelig;(

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 14 år 2 uger siden

Ja, er lidt ulykkelig;( Der er mange ting der er galt i øjeblikket, fx. jeg kan godt føle mig udenfor.Jeg bliver også tit svigtet føler jeg, og har ikke mange venner;( Selvom jeg har en der hjælper mig, fordi jeg har det ligt svært, så synes jeg ikke det virker. Jeg har prøvet at snakke med nogen, men det går ikke. Har været så ulykkelig som nu, lige siden 3.klasse, og går i 5.klasse nu. Hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Hej med dig

Øv, det er bare ikke sjovt at være ulykkelig og føle sig udenfor. Det kan gå rigtig ondt inden i og derfor er det super godt at du har skrevet herind. Jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig.

Det lyder rigtig dejligt at du har en som hjælper dig, fordi du har det svært. Og selvom du ikke synes det hjælper lige nu, så kan det være rart at vide, at der er en. Det er godt.

Du skriver, at du har prøvet at snakke med nogen, men at det ikke har virket. Det synes jeg er ret sejt af dig, fordi det er faktisk den bedste måde at få det bedre på. Det er ikke altid det lige virker med det samme, sommetider skal man snakke mange gange om det.

Du skriver ikke hvem du har snakket med, eller om den person der hjælper dig er voksen. Det er fint at snakke med veninder, eller nogle andre børn, men det er meget vigtigt at du også får snakket med voksne, fordi de kan bedre hjælpe dig.

Jeg synes det er vigtigt, at du fortæller din lærer og dine forældre hvordan du har det. Faktisk meget det samme som du har fortalt mig. Du kan bruge det du har skrevet, hvis du synes det kan være lidt svært at sige det til personen.

På din skole er der også en skolepsykolog, som jeg tror kunne være en rigtig god person at snakke med. Det kan din lærer hjælpe dig med at ordne.

Så du gør faktisk det rigtige ved at få snakket om det og komme herind, og du skal helt sikkert have det bedre.

Du skal også vide at der sidder voksne i vores chat her i Cyberhus, som du anonymt kan chatte med. Den har åben mandag til torsdag kl. 14-19. Måske kunne du her fortælle lidt mere om hvordan du har det, og så kan i sammen få flere ideer til hvad du kan gøre nu.

Du fortjnere at få det bedre og det kan godt lade sig gøre..

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program