Hej med dig..

Jeg synes du er vigtig og jeg synes dine behov er vigtige, og derfor vil jeg rigtig gerne lytte til hvordan du har det og prøve at hjælpe dig så godt jeg kan..

Jeg kan godt høre at du har det svært lige nu, faktisk er det så svært at du slet ikke kan overskue det og tænker på selvmord, for at komme væk fra det hele. Du skriver også at du bruger nætterne til at græde i, så ingen opdager at du er ked af det.

Du skriver at du har været udsat for et overgreb og forskellige ting i forbindelse med det. Det er en rigtig hård oplevelse du har været udsat for og en oplevelse som kan sætte sig som en stor smerte i maven og i hjertet. Men det er en smerte som du kan gøre noget ved og lære at leve med, selvom den altid vil være en del af dig.

Når du og andre mennesker bliver udsat for sådan nogle ting, har du brug for voksne der har lidt erfaring i at snakke om sådan nogle ting. Dine oplevelser kan der gøres noget ved, der er muligheder for dig, og jeg synes det er synd for dig, at du skal ligge alene og græde, uden at få den hjælp du har brug for.

Rigtig mange mennesker kan gå rundt og føle at livet ikke er værd at leve. Ligesom du gør nu. Desværre er der rigtig mange der gør det, uden at fortælle det til nogen. Det er rigtig synd, fordi det hjælper nemlig at dele det man er ked af med andre, og jeg vil gerne fortælle dig hvorfor det er sådan:

1. For det første så sker der det at det kan vokse sig alt for stort. Lige pludselig er det så stort at det fylder det hele. Det fylder faktisk så meget, at der slet ikke er plads til muligheder og løsninger. Og derfor mister man helt modet på at det kan blive bedre og derfor overvejer man måske selvmord, for at få det til at stoppe.

Når man fortæller andre hvordan man har det, ligesom du har gjort herinde i brevkassen, så får man noget af den smerte ud og det kan være rart bare at gøre det, så trykker det måske ikke så meget. Det er lidt ligesom en gryde med vand der koger helt vildt. Så vælter vandet ud af siden..kender du det? Det er lidt det samme med ting der gør ondt inden i. Det kan også sommetider boble over. Når man så letter låget, så falder vandet lidt til ro igen. Og det er det samme med følelser når man snakker med andre om det. Der kommer lidt ro på og man kan langsomt begynde at få lidt overblik over det hele.

Det er det første skridt til at få det bedre, og det har du faktisk allerede gjort en lille smule her, så det er bare super flot..Det kan du godt være stolt af.

2. Det andet er at når man så snakker med andre om det, så har de andre mulighed for at spørge dig om forskellige ting og på den måde, sammen med dig, finde ud af forskellige ting du kan gøre eller andre kan gøre for at det bliver lidt lettere.

Så kære dig..lige nu er det bare fuldstændig uoverskueligt og måske er du slet ikke vant til at spørge om hjælp. Men du skal vide at ingen mennesker kan klare sig uden andres hjælp engang imellem. Både jeg og andre voksne vil gerne prøve at hjælpe dig nu.

Det første jeg synes du skal gøre er, at vise dine forældre det du har skrevet til mig og mit svar, fordi selvom du gerne vil holde det hemmeligt, så skal du ikke være bange for at dele det med dem. Hvis de bedre kender dig og ved hvordan du har det, kan de bedre hjælpe.

Du har været udsat for et overgreb og derfor har du brug for at snakke med din læge. Du kan selv ringe til din læge, eller dine forældre kan gøre det. En læge er rigtig god at snakke med og din læge kan også henvise dig til en psykolog, som har meget erfaring i at snakke med piger som har været udsat for det som du har været udsat for. Jeg tror det ville være rigtig godt for dig.

Til sidst synes jeg også du skal prøve er at komme ind i chatten her i Cyberhus. Her sidder der voksne du anonymt kan chatte med og det kan være en god måde at øve sig på. Måske kan i sammen få lidt overblik og finde muligheder i dit liv, så du kan få det bedre..

Jeg håber du griber nogle af de muligheder du har omkring dig og som jeg har fortalt dig, fordi der er andre muligheder end selvmord og du fortjener at leve og have det nemmere i dit liv.

Venlig hilsen

Erroll