Hvor mange?
Hvor mange?
Hej vil gerne høre hvor chatrådgivere der er på, på en gang? Er det sådan at der er en der har hele chatten en hel dag eller er de flere? Jeg har nemlig prøvet at der var en jeg ikk var så glad for at snakke med og da jeg så loggede på lidt senere var det den samme? Knus og tak for det gode arbejde i gør!
Hej Anonym
Det vil normalt være sådan at der er mellem 2-4 rådgivere på vagt af gangen. I ferierne kan der dog godt være dage hvor der ikke er så mange.
Selvom der er mange på vagt kan du sagtens opleve at det er den samme rådgiver du kommre til at snakke med i løbet af en dag. Da vi ikke har tidsbegrænsning på vores chat, kan nogle rådgivere måske være optaget meget længe mens andre kun har korte samtaler, og derfor også tit er ledige.
Jeg er meget glad for at du sætter pris på det arbejde vi laver i chatten, men jeg er samtidig også ærgerlig over at du har snakket med en rådgiver du ikke var så glad for at snakke med.
Jeg ved ikke om du oplevede at rådgiveren sagde noget du blev ked af eller vred over, eller om du måske følte at rådgiveren ikke forstod dig.
Det kan nogle gange være svært lige at "finde hinanden" når man skal chatte, og der kan derfor også let opstå misforståelser. Nu ved jeg ikke om du fortalte rådgiveren at du ikke var så glad for at snakke med ham/hende, men du skal vide at det altid er i orden at sige det til rådgiveren. Måske er det noget i sammen kan finde ud af, så det alligevel kan blive en god chat.
DeBedsteHilsner
Niels-Christian