Hvad skal jeg gøre :/

brevkassespørgsmål

Hvad skal jeg gøre :/

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 14 år 3 måneder siden

Hej.. Har nogle ting som går mig utrolig meget på her for tiden. Er en pige på 14 år som lige er startet i 9. klasse her efter ferien. Denne her gang var det på en ny skole. Plejede at gå i seng ved halv 12-tiden om aftenen, men efter at jeg var så ubeskrivelig træt i timerne, og bare hele tiden glippede fordi at jeg var ved at falde i søvn, da begyndte jeg at gå i seng kl 10. Har nu gået i seng kl. 10 i 3 eller 4 dage, men det har overhovedet ikke hjulpet! Får vitaminpille og fiskepiller hver morgen, og det har jeg gjort i lang tid, så får ikke nogen form får underskud af vitaminer.. Har overhovedet ikke lært noget i den sidste uge fordi at jeg hele tiden glipper og bare er så træt :/ hører slet ikke efter, tænker på alt muligt andet.. Udover det, så har jeg lige fået en kæreste som jeg elsker rigtig højt. Men før jeg fik ham, da havde jeg mødt en dreng på min ferie som jeg vildt godt kunne lide(han boede i det lang hvor jeg var på ferie). Vi aftalte så at skulle mødes næste sommer, for min familie og jeg skulle derhen igen, men det har jeg stadig lyst til, for savner ham rigtig rigtig meget! Er bare bange for at han ikke gider mig mere på det tidspunkt fordi at jeg har fået en kæreste:( Og så en sidste ting. Vil ikke beskrive det i detaljer, da jeg har gjort det før herinde.. Havde et uheld i sommers hvor jeg bare overhovedet ikke tænkte mig om før jeg gjorde det. Fik ham drengen fra feriens penis ind i min anus, og ved godt at man ikke kan blive gravid, men er alligevel stadig så bange for det. Og kønssygdomme:'( Har aldrig i hele mit liv gjort noget så dumt. Efter det skete er det som om at jeg har givet op indeni fordi at jeg ikke tør fortælle det til min mor, og tænk hvis der nu var sket noget. Synes alting smuldrer for mig.. Går med en konstant frygt indeni, fordi jeg ikke tør fortælle min mor det.. Ved også at hvis jeg fortæller hende det, så er det næsten 100% sikkert at hun ikke vil det samme sted hen på ferie næste år, for hun ved godt at det er fordi at jeg vildt godt kunne tænke mig at se ham igen(hun tror at vi bare snakkede og gik rundt dernede, ikke lavede mere). Men hvis hun får at vide det jeg gjorde med ham:/ Hun tror heller ikke sådan noget om mig.. Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, er så bange og ked af det. :( Håber på svar..

Svar: 

Hej med dig.

Det er rigtig godt at du søger hjælp når du er bange og ked af det og jeg vil meget gerne hjælpe dig med at finde ud af hvad du skal gøre.

For det første så synes jeg det er rigtig godt at du fortsætter med at gå tidligt i seng for det er bare rigtig vigtigt at du har fået godt med søvn, for at kunne klare dagligdagen i skolen - nu fortæller du ovenikøbet at det er en ny skole du er startet i, så det er jo i sig selv en stor udfordring. Jeg kan faktisk godt forstå du er træt, for det kan være virkelig hårdt at omstille sig til så meget nyt - både klassekammerater, lærere, omgivelserne m.m. og så oveni hatten kommer alt det du skal lære og følge med i...... pyha jeg bliver næsten også helt træt ved tanken! - Og når energien til hverdagen mangler, så kan tankerne sagtens komme til at vandre alle mulige steder hen, som du fortæller.

Jeg tror faktisk du skal forberede dig på at det kan vare et stykke tid før du falder ind i en god rytme, for din hverdag kræver en masse energi af dig lige nu, lyder det til - så helt klart godt med vitaminer, fiskeolie og tidligt i seng. Så gør du i hvert fald hvad du kan lige nu for at få mere energi. Måske dyrker du motion af en art allerede ?? - og hvis du ikke orker det, kan det være godt at gå eller cykle en god tur eller hvad du ellers kan fide på for at røre dig, for det det giver helt sikkert også energi til dagen og en bedre søvn om natten.

Det er da dejligt at du har fået en kæreste som du er så glad for! - Men jeg kan godt se at det bliver lidt besværligt når du stadig tænker så meget på drengen fra ferien. Det lyder som om det var en rigtig spændende ferie som blev helt særlig ved at du mødte ham og at I havde nogle specielle oplevelser sammen. Jeg kan godt forstå at du længes efter ham fordi det var så specielt - og samtidig forstår jeg på dig at nogle af de oplevelser i havde sammen, som den du beskriver med analsex, alligevel ikke føles helt iorden for dig. Du siger ligefrem at det er det dummeste du har gjort i dit liv og at du har skrevet om det herinde før ? Jeg ved ikke hvad det er du har skrevet før, men jeg går ud fra at du mener det er bekymringerne omkring graviditet og kønssygdomme der gør det svært for dig lige nu - og ikke selve den seksuelle oplevelse? Ellers må du skrive igen! 

Jeg synes egentlig ikke at du behøver fortælle din mor i detaljer hvad der er sket, hvis du ikke synes at dit forhold til din mor er så trygt at I kan tale om den slags ting. Men jeg synes hun skal vide at du er begyndt med sex og at du har de bekymringer som du fortæller om her.  Måske kan du prøve at tænke tilbage på hvordan din mor plejer at reagere, når du fortæller hende noget som er svært for dig. Prøver hun at hjælpe dig ?? Har hun før overrasket dig med at ville hjælpe, selvom du ikke havde troet det ?? Prøv at tænke over det, for du kender hende jo bedst! - men det kunne da helt sikkert være rigtig dejligt hvis hun kunne hjælpe dig! Hun har jo også selv været ung og usikker engang, selvom det måske er svært at forestille sig !

Jeg synes i hvert fald at du skal tage til lægen og blive tjekket og lægen er vant til at tjekke mange unge mennesker og synes ikke der er noget mærkeligt i det. Tværtimod så ved jeg at lægen er glad for når man kommer og bliver tjekket, hvis man er bange for man fejler noget, for så kan man jo blive behandlet og være med til at smitten ikke breder sig hvis man har en kønssygdom - så det synes jeg helt klart du skal gøre. Så kan du også få ro i sindet omkring sygdom og graviditet og så begynde på en frisk!

Hvis du ikke mener at din mor er den rigtige at tage med, kunne det måske være en anden voksen du stoler på ?? Hvem tror du vil være bedst for dig ??

Og husk! du er altså LANGT FRA den eneste som har prøvet at være usikker på noget som er sket som du fortæller, hvor man ikke lige får tænkt sig så godt om -  det hører jo med til at være ung, at være nysgerrig på sin seksualitet -  og da særligt hvis man møder en rigtig lækker fyr eller pige, måske på en ferie som du! 

Du må meget gerne bruge chatrådgivningen her på siden, hvis du har brug for en voksen som vil lytte og flere råd ! Der er åben mandag til torsdag 14.00 - 19.00

Pøj pøj med det - og fat mod! Det skal helt sikkert nok gå!

Kærlige hilsner fra

Denise

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program