Uhelbredelig syg
Uhelbredelig syg
Hej, jeg har ikke et decideret spørgsmål - istedet ønsker jeg at takke Jer. Min storebror har i slutningen af februar haft skrevet her inde, omkring den sygdom han desværre var blevet ramt af, og som ville slå ham ihjel. Han er desværre død nu, dette skete for omkring to uger siden altså meget hurtigere end lægerne havde regnet med, men sygdommen udviklede sig meget hurtigt. Svaret han fik her inde fra var meget brugbart for ham, og han bad samtidig familien om at læse det også. Jeg er den dag i dag ufattelig ked af, at han ikke tog afsted for at prøve at blive helbredt selvom sandsynligheden var meget lav. Jeg respektere hans valg, fordi han var min bror og jeg elsker ham meget højt, samtidig er jeg taknemlig for den sidste tid jeg nåede at få sammen med ham inden han gik bort. Var han taget afsted var det ikke sikkert at hele familien og hans nærmeste venner ville have været samlet omkring ham da han forlod os. Familien er meget taknemlig over, at i gav jer tid til at svare min bror, da det helt sikkert har hjulpet ham til at træffe sin beslutning om at blive, og bruge tiden med familie og venner. Nu skal vi prøve at komme videre, selvom det er det hårdeste jeg nogensinde har prøvet, én ting er sikkert jeg vil aldrig glemme min storebror. "Even though you're gone, You still live within me" Med venlig hilsen En taknemlig bror og familie
Hej med dig..
Det gør mig ondt med din bror og det er rigtig hårdt, når en man elsker dør og jeg kan godt forstå det er det hårdeste du nogensinde har prøvet. Det kan føles som om halvdelen af en selv dør og bliver revet væk og lige pludselig ser ens verden bare helt anderledes ud.
Jeg er meget glad for at høre, at din bror kunne finde lidt råd og et øre herinde i Cyberhus. Og det lyder også til at du har en dejlig familie omkring dig, og at I sammen fik sagt godt farvel til din bror. Jeg er sikker på, at han var meget glad for det og at det hjalp ham i den sidste tid.
Jeg synes det er stærkt du skriver herind og jeg håber at både du og din familie fortsætter med at snakke om din bror, mindes ham og ikke er bange for at blive kede af det. Det er nemlig helt okay, at I savner ham helt vildt og synes det er hårdt.
Det er sorgen og det tager tid at bearbejde sorgen, men du og din familie vil komme til at leve et dejligt liv sammen og din bror vil altid leve videre i jeres hjerter.
Hvis du får brug for at snakke lidt med en anden voksen, så er du altid velkommen i chatten.
Jeg ønsker dig alt det bedste..
Venlig hilsen
Erroll