bange for ånder om natten

brevkassespørgsmål

bange for ånder om natten

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 4 måneder siden

hej cyberhus Jeg er helt vild glad for denne hjemmeside! Først vil jeg lige sige at jeg ikke ved om dette spørgsmål er blevet sendt ind til den rigtige brevkasse. Her er mit spørgsmål: Nogle gange kommer jeg til at se "ånderne vneder tilbage" og andre uhyggelige ting i fjernsynet, fordi jeg synes det er spændene, og jeg kan godt lide at skræmme mig selv, men det kommer jeg altid til at fortryde! Om natten når jeg ligger mig til at sove sørger jeg altid for at gøre det før min far. Så sidder han i stuen og ser fjernsyn, og jeg åbner min dør helt, så jeg kan høre det, og der kommer lys ind. det gør jeg fordi at jeg er bange for ånder. lige nu synes jeg at det er mega latterligt, og det gør jeg hver dag, men om natten er det der igen. jeg tror jeg bliver tryg når jeg ligger med andre. når jeg har veninder hjemme og sove er jeg fx ikke bange. jeg er lige kommet hjem fra en 3-ugers ferie for et par dage siden, der var jeg også bange om natten. Men der prøvede jeg at ignorere det. det gik også fint de første to dage, men en nat fik jeg mareridt om at der var en voldtægtsmand efter mig, så jeg vågnede op, og var så skræmt at jeg gik over i min lillebrors seng og sov der. da jeg kom der over kunne jeg godt sove. Men det var ikke kun på ferien, det er også derhjemme. Jeg er kommet ind i en rytme hvor at jeg vågner op hver nat ved 2-3 tiden. Det er der jeg bliver bange. Nogle gange kalder jeg på mine forældre også ligger min far sig ind og sover sammen med mig i min seng (hvor er det pinligt man!!), andre gange går jeg ind til min lillebror. Men det er et problem fordi det går ud over min familie. Jeg er meget bekymret for om det nogen sinde vil gå over. Hvad vil der dog ske når jeg en dag skal flytte hjemmefra?! så er jeg tvunget til at sove alene! jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre! hver dag siger jeg til mig selv at det er latterligt og at det ikke må ske næste nat, men det gør det! Jeg kan ikke bare glemme alle de ting jeg har set! Men jeg gør det aldrig mere. Jeg måheller ikke for mine forældre pga. at jeg vågner om natten. hvad skal jeg dog gøre for ikke at være bange mere? hvordan slipper jeg væk med min frygt? Kærlig Hilsen Victoria

Svar: 

Kære Victoria

Det lyder som om, du har prøvet nogle forskellige ting for at komme af med din frygt, og det er rigtig godt. Det er også godt, du snakker med dine forældre om det og at du er stoppet med at se de programmer i fjernsynet, du ved kan gøre dig bange om natten. Bliv ved med at gøre de ting, der hjælper dig!

Prøv at spørge dig selv, hvad det er du er bange for. Prøv at beskriv helt præcist, hvad du frygter ånderne vil gøre. Lad os sige der er ånder, men det kan jo også være de er der for at beskytte dig? Frygt kommer af den historie du fortæller dig selv oppe i hovedet. Har du prøvet at se det fra andre vinkler, lave andre historier oppe i hovedet? Det kan være afdøde familiemedlemmer, der bare vil passe på dig måske?

Der er ingen grund til at fortrænge de ting du har set i fjernsynet, men du må prøve at skelne mellem fantasi og virkelighed. Det kan du gøre ved at stille dig selv spørgsmålet, hvorfor du helt præcist er bange og hvad det du er bange for. Du skal tænke på din frygt kun er baseret på dine egne tanker om ånder. Frygten kommer, fordi du tror dine tanker er sande. Hvis du har lyst kan du prøve at skrive en historie om, hvordan dit liv ville være uden disse tanker. Hvordan ville du have det om natten og hvordan ville du sove? Hvad ville du drømmer? Det er lidt ligemeget om du ikke tror på det lige nu, men det lyder som om din frygt vækker dig om natten, hvilket jo er irriterende. Du kan også prøve at skrive om en nat eller en hel dag, hvor du kan forestille dig, hvordan det ville være, hvis du så ånderne som venner, der passer på dig. 

Tilslut så vil jeg også sige du ikke er unormal. Alle mennesker er bange for det ukendte, vi har bare forskellige måder at håndtere frygten på og forskellige ting vi er bange for :) Dit mareridt om voldtægtsforbryderen er også en ret normal drøm. Alle kan få mareridt af og til og det er ikke sjovt, men når du vågner, så prøv at tage nogle rigtig dybe vejrtrækninger og "ryst" følelsen af frygt af dig og prøv at tænk på noget positivt. Tænk på at det "bare" var en drøm og det jo aldrig ville ske i virkeligheden. 

Jeg håber du kunne bruge mit svar!

Mvh Miriam

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program