Usikker

brevkassespørgsmål

Usikker

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 4 måneder siden

Hej Cyberhus, jeg er rigtig usikker på hvordan man egentlig snaver... Jeg ser jo lidt forskellige film, og jeg synes altid de gør det på forskellige måder. Kan I ikke prøve at forklarer lidt om hvordan man gør og sådan? på forhånd tak!

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå du spørger når du har set så mange forskellige måder på film.

Først vil jeg gerne sige at det du ser på film, langt fra er virkeligheden. På film overdriver de tit og er slet ikke så naturligt. Når man snaver, så er det rigtig at det kan gøres på mange forskellige måder. Det handler om at man finder ud af, sammen med den man godt kan lide, hvad man synes føles dejligt når man snaver.

Når du skal snave kan det være en god idé at fugte dine læber lidt med din egen tunge først, så føles det bedre når du skal kysse med den anden person. Det kan være en god idé at dreje jeres hoveder lidt på skrå, så jeres næser ikke støder mod hinanden og kommer i vejen. Når du gerne vil snave med sin partner, så lad først jeres læber stille og roligt mødes. Når I har gjort det, kan du prøve at åbne din mund lidt og lade din tunge møde din partners tunge. Så kan I lige så stille lade jeres tunger bevæge sig rundt og mærke hinanden. Vær forsigtig med ikke at stikke tungen for langt ned i halsen på din partner. Det føles ikke så rart.

Ellers er det også vigtig at du føler dig tryg sammen med din partner, så kan i stille og roligt prøve jer frem. Det er ikke sikkert du synes det føles perfekt første gang, men det kræver også lidt øvelse og tid før det bliver godt. I må sammen finde ud af, hvad I synes føles rart når i snaver.

Hvis det er første gang du kysser med en anden person, så er det også helt okay, ikke at bruge så meget tunge i de første kys. Så virker det måske ikke så voldsomt, så kan du altid prøve med tungen bagefter, hvis I skal kysse mere.

Kærlig hilsen Sine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program