tænker kun på sex drenge og selvmord

brevkassespørgsmål

tænker kun på sex drenge og selvmord

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 20 timer siden

hejsa jeg er en pige på 13 år og jeg tænker kun på og drømer kun om sex og drenge og det går mig på naverne. jeg går i 7 og jeg er over hovdet ikke udviklet og nongle af mine vinider har prøvet at snave og jeg vil og så så gærne men ingen af drengene kan lide mig fordig jeg var en supper iriterende blære-røv da jeg gik i 4 og 5 klasse og jeg er forelsket i den mest populære dreng fra min klasse og parelel klasens pige er også forelske i ham og hvorse klasse er meget sammen med parelel klasen som ikke kan lide mig fordig jeg blev uvender med alfa pigen da vi gik i 6 og alle tog hindes partig og beskylder mig for at være rigtig tavolig hved hinde og de kalder mig en dum ko men jeg har ikke gjort nogte galt det var hinde der løg og var tavolig jeg er begynt at have selvmords tanker og hved ikke hvad jeg skal gøre HJÆLP MIG :(

Svar: 

Hej med dig.

Jeg vil gerne prøve om jeg kan hjælpe dig. Når jeg læser dit brev kan jeg godt fornemme at det kan være lidt svært det med sex, drenge, forelskelse, veninder osv.

Først vil jeg gerne sige at det helt normalt at du begynder at drømme om sex og drenge. Når man kommer i puberteten sker der en stor forandring både med din krop, følelser og seksualitet. Jeg kan også sagtens forstå at du kan have lyst til at prøve at snave, når dine veninder har prøvet det. Jeg er ret sikker på, at du nok også skal komme til at snave med en dreng på et tidspunkt. Jeg tror også at de vil opdage på at du ikke længere er en irriterende blærerøv, men at du faktisk rigtig gerne vil finde en sød fyr at være sammen med.

Jeg kan godt se at det er uheldigt at du og en anden pige fra paralleklassen er forelsket i den samme dreng. Man kan desværre ikke selv styre hvem man bliver forelsket, så når en anden piger er også er forelsket i ham, kan hun ikke rigtig gøre for det. Hvis man skal være kærester  kræver det også, at I er to der er forelskede i hinanden. Så hvis det er dig der skal være kæreste med ham, så må han også være forelsket i dig.

Det lyder også som om du har det lidt svært med hende alfa pigen. Jeg kan godt forstå du har ikke har det så godt med hende, hvis du føler hun beskylder dig for at være tarvelig, når du ikke synes du har gjort noget galt.

Når du begynder at få selvmordstanker, så tænker jeg, at det kan være fordi du føler der mange ting omkring dig der er kaos lige nu. Det er meget normalt at alting ind imellem kan være kaos, men så er det vigtigt at prøve at få styr på noget af alt det som fylder indeni.

For det første synes jeg du skal prøve at snakke med nogen om hvordan du har det. Hvis du snakker med nogen om dine tanker, kan det godt hjælpe, fordi du derigennem kan få noget støtte. Hvis du har det godt med dine forældre, kan du prøve at snakke med dem. Du kan også prøve at bruge dine veninder til at fortælle hvordan du har det.

Når du har det svært med hende alfa pigen, så tænker jeg også om det kunne kunne være en mulighed for dig, at prøve at blive gode veninder med hende igen? I kunne prøve at tage en snak om de misforståelser der er sket.

Hvis det er svært for dig at snakke med enten dine forældre eller veninder om det, så synes jeg du skal prøve at logge på chatten er i Cyberhus. Her kan du helt anonymt få råd og støtte til hvad du kan du gøre, når du mærker at selvmordstankerne opstår.

Her til sidst vil jeg igen gerne sige, at det er meget naturligt ,at det det ind imellem kan være rigtig svært når man er teenager. Det er ikke altid så nemt med det. Jeg håber du vil finde nogle at snakke med, når du mærker at det bliver alt for svært.

De bedste hilsner Sine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program