..

brevkassespørgsmål

..

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 12 år 8 måneder siden

Hej. Først og fremmest vil jeg sige tak for hjælpen for et/to år siden hvor jeg skrev herind. Jeg var selvfølgelig meget nervøs for at flytte på et opholdsted men det var meget godt alligevel. Nå, Og jeg er meget i tvivl om det er det rette sted jeg skriver men..Mit spørsmål lyder: jeg har boet på opholdsted i ca 1 år og to måneder. Jeg bor på den mindste afdeling fra 6 til 12 -13 år. Og der er også en afdeling fra 13 til 16 år. Jeg bliver tit irreteret af de "små" og jeg snakker ikke med nogen fra min afdeling. Jeg vil gerne i afdeling 2 men jeg kan mærke de voksne gerne vil have mig hjem.. Det er noget de bestemmer men jeg tør ikke sige det...

Svar: 

Hej med dig. 

Tak for dit indlæg, det glæder mig at du har kunne bruge de svar du har fået for 1/2 år siden. Jeg kan forstå på dit indlæg at du bor på en afdeling for børn hvor der ikke er nogen du snakker med på din egen alder.

Du skriver også at du ikke vil hjem og bo, selvom det er det som de voksne gerne vil have. Det er i denne situation vigtigt at du snakker med din kontaktpædagog(er) om hvad dine ønsker er, da det kan være de tror at du har et ønske om at komme hjem, og ikke blive sendt videre på den anden afdeling. 

Du er 13 år, og din mening skal tages til efterretning i din egen sag, og derfor er det vigtigt at du for fortalt din kontaktpædagog hvordan du håber og ønsker netop din fremtid kommer til at se ud. Vil også råde dig til at snakke med sin socialrådgiver omkring dine ønsker, da han/hun skal træffe beslutningen om hvad der er bedst for dig.

Håber du kan bruge min svar, ellers er du meget velkommen til at vende tilbage igen.

De bedste Hilsner

David, Cyberhus.dk 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program