Alvorlig kæreste sorg(svar venligst hurtigst muligt)

brevkassespørgsmål

Alvorlig kæreste sorg(svar venligst hurtigst muligt)

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 11 måneder siden

hej .. skriver ind fordi at jeg havde her for ikke særlig lang tid siden en kæreste, hun var virkelig sød og rar. men det er forbi mellem os nu, den første gang hvor at vi slog op var det hende der gjorde det. Altså min bedste ven flyttede skole i 5. og han er kommet tilbage. Hun begyndte at skrue ned for vores eget forhold og virke mere Intraseret i ham, jeg havde været sammen med hende i 6måneder der. og så var mig,hende,ham og 3 andre venner inde og se en film i biografen, bagefeter skulle vi hjem til ham og sove(han bor i byen). vi havde et meget stærkt forhold og vi var virkelig glade for hinanden. men den her gang var anderledes, hun ville ikke engang tage min hånd og bagefter gik hun over til hendes veninde og holdt hendes hånden, det ville jeg gerne snakke med hende om, så jeg tog hjem til hende og snakkede tingene igennem, hun blev sur og slog op med mig. jeg var knust så jeg begyndte at stor græde over for hende. så tog hun min taske,sko og jakke og smed uden for døren og sagde at jeg skulle gå, jeg var knust og parat til at gøre alt for at få hende tilbage. men der var ikke noget at gøre så jeg var nødt til at gå gennem grædende gennem byen hun boede i indtil at min mor kom og hentede mig. dagen efter skulle vi ud og snakke tingene igennem. altså sådan at det var mig,hende,min mor og hendes mor. Sådan at vi ikke stod med det selv, men hendes mor var der ikke så min mor var der for os begge 2. jeg sagde til hende at jeg virkelig gerne ville have hende tilbage så, og hun sagde at det ville hun ikke(kort version af det der skete). så jeg var knust igen og græd igen i hendes hus, da at jeg sad ude i bilen sammen med min mor sagde hun at det så ud som om at hun bare var ude på at såre mig. jeg lå og græd hele dagen i mens at min mor var der for mig. skrev lidt med hende om aftnen fordi at hun kunne ikke li det på den måde jeg gik grædende ud på, så hun ville gerne have mig tilbage, jeg sagde ja til det. det gik godt i 2 uger indtil at vi var nødt til at snakke om tingene igen, den her gang hvor at vi snakkede i telefon. hun blev ved med at svine mig til. og fik nok til sidst så sagde at jeg slog op med hende, så lagde hun på. der havde hun allerede mistet følelserne for mig. men elsker hende stadig og det er en måned siden at jeg slog op med hende, men når at jeg er alene så er det at jeg bliver ked af det fordi at jeg kommer til at tænke på de ting jeg har med hende, har ligget flere nætter og grædt fordi at jeg stadig elsker hende. Idag fik en af mine gode veninder mig til at snakke med hende om tingene, men hun sagde at det ikke ville gå mellem os, men ville bare gerne have hende tilbage der, lå og græd for hende men hun grinede fordi at der var noget i fjernsynet efter alt det der er sket mellem mig og hende har jeg haft tanker om det er værd at leve i smerten, har på et tidspunkt været tæt på at tage mit eget liv fordi at jeg har været så ked af det og der ikke har været noget jeg har kunnet gøre og vil bare slippe for at være så ked af det heletiden

Svar: 

Hej med dig...

Det gør bare ondt at have kærestesorg og lige nu er det rigtig svært for dig. Hvor er det godt du skriver og ber om hjælp... Jeg vil prøve at hjælpe dig så godt jeg kan.

Kærlighed og kærester er noget underligt noget, for det kan bare være så vidunderligt og man kan føle sig helt oppe i skyerne, når man er forelsket og sammen med den man elsker. Det lyder til at I havde det sådan i rigtig lang tid og at du stadig har de her meget stærke følelser for hende.

Men kærlighed kan også gøre en rigtig ked af det og det kan gøre rigtig ondt inden i. Sommetider kan ulykkelig kærlighed få hele ens verden til at falde sammen og det kan være svært at se nogen mening med det hele. Og det er det du oplever nu. Faktisk synes du det er så svært at du har tænkt på selvmord.

Måske er det første gang du oplever at kærlighed også kan gå ondt og derfor synes jeg det er meget vigtigt at fortælle dig, at det du føler nu er helt almindeligt og noget alle mennesker oplever en eller flere gange i deres liv. Man kan sige, at det er en del af livet og derfor er selvmord ikke en løsning.

Din eks-kæreste har mistet de kærlige og kæresteagtige følelser for dig og vil gerne videre i sit liv. Det er der ikke noget du kan gøre ved, for det lyder til at hun har taget en beslutning og holder fast i den. Så nu står du tilbage med alle de følelser inden i og det er svært.

Jeg synes du har gjort nogle rigtige ting. Du startede med at få snakket med din eks-kæreste og på den måde fik at hvide hvordan det hang sammen. Det er vigtigt, fordi så er du ikke usikker på hvad hun føler og hvad hun vil. Så fik du også fortalt det til din mor og det er vigtigt at du har en voksen derhjemme, som ved hvordan du har det.

Den smerte du oplever nu gør ondt, fordi du har mistet en du elsker. Det er en smerte som måske vil fylde i dig i et stykke tid, men du skal også vide at den bliver mindre og mindre og til sidst er du klar til at kigge efter en ny kæreste. Det er helt normalt.

Så jeg har tre råd til dig nu, som jeg tror kan hjælpe dig fremad.

1. Det er vigtigt du acceptere at din eks har det på den måde og at du acceptere at I ikke kan væere kærester mere. Når du gør det, så bliver det nemmere for dig at komme videre med dit eget liv. Selvom det godt kan gørte ondt et stykke tid endnu.

2. Du skal blive ved med at bruge din mor, dine venner og andre voksne, for eksempel dem i Cyberhus. Når du er ked af det eller bare synes du savner hende for meget, så hjælper det at snakke med andre om det.

3. Det sidste råd er, at begynde at tænke på de ting som du godt kan lide. på den måde kan du få flere og flere timner, hvor du laver noget der gør dig glad og hvor du ikke tænker så meget på hende og at det gør ondt inden i. Det kunne være at være sammen med din bedste ven, gå til noget sport eller noget med familien.. Prøv at liste en masse ting op.

Gør du de her ting, så tror jeg du vil opleve at det hele bliver lidt nemmere om et stykke tid.

Venlig hilsen

Erroll

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program