Misbrug?

brevkassespørgsmål

Misbrug?

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 12 år 8 måneder siden

Hejsa. Det er første gang jeg skriver på sådan en hjemmeside her, så i må lige bære over med mig.. Jeg skriver fordi at jeg i længere tid, har røget.. Både normale cigeratter, men til tider også tjald.. Det startede med at jeg mødte nogen venner på nettet, som jeg så snakkede med (stortset dagligt) i 2 år.. Vi spillede et spil der hedder Counter Strike.. Men efter 2 år, besluttede vi, at nu skulle vi sku mødes.. (Skal siges at de er 4 år ældre en mig) Jeg skulle køre til fyn, hvor efter jeg så boede sammen med ham og hans forældre i en uge.. Min mor kørte mig, og det gik rigtigt godt.. Men for et par måneder siden, var min ven begyndt at ryge hash.. Jeg tænkte at det var helt normalt, og den måde han beskrev det på, lød det som om at det var pisse fedt... Han havde spurgt mig et par dage i forevejen, om jeg havde lyst til at prøve det, og jeg sagde naturligvis Ja.. Jeg tog så derover, og vi spillede computer, og røg os skæve af pommeren til... Det var en pisse fed tur, og fortryder det ikke.. Min ven røg, (cigeratter) og han spurgte om jeg også ville prøve det.. Efter den tur, mødtes jeg med ham et par måneder efter igen, hvor vi skulle til en konkurrence i københavn.. Jeg spurgte om han var interreseret i at sælge noget hash til mig, eftersom jeg også syntes mine venner skulle prøve det.. Det ville han godt, og alting gik super osv.. Vi røg så herhjemme, og det var pisse sjovt at se mine venner som var helt væk.. Men efterhen, er vi begyndt at drikke, ryge, (både cigeratter og tjald) ofte.. Føler på en måde, at jeg har smadret min klasse.. Alting er helt fuck'd up, og alting har ændret sig efter den tur.. Ved snart ikke hvad jeg skal gøre.. og bare for at komme af med den sidste lort, er jeg forelsket i min eks, som har det af helvede til, og ikke har lyst til at være i et forhold.. har virkelig ikke lyst til at leve uden hende.. Og har aftalt med mine venner at vi ikke vil 'misbruge' hverken alkohol, eller hash.. Men det er jo det jeg gør? Jeg ryger for at komme væk fra virkeligheden..

Svar: 

Hej med dig

Først og fremmest velkommen til Cyberhus. Jeg kan godt høre at det er en lidt hård situation du står i lige nu, og jeg synes det er godt du skriver herind. Det lyder til at du føler dig lidt skyldig i at have fået dine venner til at ryge tjald, ryge cigaretter og drikke ofte, og at du er bange for at du er ved at komme ud i et misbrug fordi du ryger for at komme væk fra virkeligheden.

Jeg tror at der er mange der til at starte med ryger tjald for at prøve det, og fordi det er sjovt. Men på et tidspunkt kan man ende med netop at bruge det for at komme væk fra de problemer man ellers går og kæmper med i virkeligheden – og det er der man skal passe på. For det at ryge tjald løser, som du sikkert ved, ikke de problemer – dem er man nødt til at håndtere på en helt anden måde – nemlig ved at snakke om dem med nogen med stoler på og handle på problemerne. Man kan ikke ryge det væk. Det lyder til at det er dét du godt ved, og at du derfor gerne vil vide hvad du så kan gøre.

Hvad med dig? Det du altså kan gøre er at håndtere den virkelighed du gerne vil væk fra, i stedet for at ”ryge den væk”. Snak med nogen om de ting der gør ondt – dine forældre, dine venner, her på cyberhus. Og så tænker jeg at imens du håndterer disse ting, skal du nøjes med at spille mod din ven fra Fyn online – for så bliver du ikke "fristet" og køber ikke mere tjald af ham. Når du engang føler du er kommet i balance igen uden tjald, kan du måske ses med ham igen – men gør det klart for ham inden, at du har lagt den del bag dig.

Hvad med dine venner? Du kan jo desværre ikke styre hvad din venner gør og det er heller ikke dit ansvar hvad dine venner gør.. Husk det var deres eget valg at prøve at ryge det – ikke dit - så du er altså ikke skyldig i deres forbrug af alkohol, cigaretter og tjald. Men du kan fortælle dem at du har valgt at stoppe/ holde pause fra at ryge nu, fordi du har nogen ting du skal have styr på, og at du ikke vil bruge alkohol eller hash til at få styr på det. På den måde kan du også bruge den rigtige gode aftale du har med dine venner om, at I ikke skal misbruge det. Når I har lavet sådan en aftale, lyder det til at I alle tænker over jeres forbrug – og derfor tror jeg at de vil forstå dig og respektere dig, hvis du fortæller om hvordan du har det... Måske er der er endda også nogen af dem, som vil begynde at overveje deres eget forbrug og I kan stoppe eller i det mindste sætte forbruget ned sammen.

Din eks. For også lige at vende emnet med din eks, så kan jeg godt forstå det er hårdt at være forelsket i en, som ikke har lyst til at være kærester lige nu. Men på det du skriver lyder det til at hun ikke vil være kærester lige nu, fordi hun har det rigtig svært selv – altså så det ikke er fordi at hun ikke kan lide dig mere, men bare ikke kan overskue at have en kæreste lige nu. Sådan kan man godt have det, hvis man har det rigtig svært. Jeg tænker at du måske kan støtte hende som ven i de problemer hun går igennem, og så på et tidspunkt hun har det bedre, kan det være det bliver jer to igen. At hun ikke vil være kærester lige nu, behøver ikke at betyde at du skal leve uden hende – men bare at du skal leve med hende på en anden måde lige nu.

Jeg håber du kan bruge mine råd til noget – ellers er du velkommen til at skrive igen, eller komme på chatten. Jeg vil lige sende dig et link til en hjemmeside, hvor der sidder folk der ved en helt masse om rusmidler: www.netstof.dk. Det kan være du også kunne få noget ud af at kigge lidt på den hjemmeside.

Mange tanker fra Heidi

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program