i vildrede stadig

brevkassespørgsmål

i vildrede stadig

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 12 år 7 måneder siden

hej jeg skrev ind d. 02.05.2012 og kom til at se jeg havde glemt at skrive at jeg har været sammen med to piger som jeg virkelig nød for troede jo det var noget der bare skulle afprøves og så var det slut. men så begyndte jeg at tænke at det ville gå væk på et tidspunkt da jeg som næsten 17 årig begyndte at komme sammen med min nuværende mand men tankerne bliver bare ved og kommer oftere hele tiden. og ja der blev svaret at hvis det nu var omvendt hvad ville jeg så ønske... tja ville ønske han var glad men ville ikke kunne bære han var med en anden pige eller dreng, derved ville jeg heller ikke kunne have ham direkte med til at være sammen med mig og en anden pige for ville ikke kunne holde det ud... HJÆLP hvad gør jeg!! tak på forhånd ps : super brevkasse elsker at man kan være anonym og være helt åben uden at man bliver dømt eller set ned på..

Svar: 

Hej igen

Jeg kan godt forstå du stadig er i vildrede, for det er et stort og svært valg du skal tage. Men jeg kan desværre ikke hjælpe meget mere end sidst, for det er stadig et valg du skal tage, som jeg ikke kan tage for dig.

Som jeg ser der, står valget imellem det liv du lever nu, sammen med din kæreste og barn. Eller du vælger, at afprøve om et forhold med piger, er det som du har lyst til.

Hvis den lyst du har til at være sammen med piger bare fylder så meget at den gør at du ikke er glad i dit nuværende liv. Så må du kaste dig ud i det. Men du skal selvfølgelig spørge dig selv om du er villig til at satse det du har nu for det du måske kan få. Du bliver også nødt til at gøre klart med dig selv hvad det er du søger. Er det et helt nyt liv du vil leve med en pige-kæreste eller vil du gerne beholde det liv du har nu, hvor du så bare oveni kan være sammen med en pige ind i mellem? Og hvad end det er...er det så lige nu du søger det? Er du et sted i dit liv hvor det "passer" ind at prøve det her af, eller kunne det give mening at vente 1-2-5 år med at gøre noget ved det?
Jeg kan godt forstå du er i vildrede for det er nogle svære spørgsmål. Prøv og mærk efter indeni. Lav en liste med for og imod i forhold til hvor du står lige nu i dit liv.

Mere tror desværre ikke jeg kan hjælpe dig mere end det, for det er et valg du står i, som ingen andre kan tage for dig.

Jeg håber du kan finde frem til det rigtige for dig.

Med venlig hilsen Paw

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program