Kære pige

Velkommen til Cyberhus, det er rigtigt godt at du skriver herind og får luft for dine tanker og bekymringer. Jeg kan tydeligt mærke at du går rundt med nogle rigtigt svære og tunge udfordringer, og jeg vil se om jeg kan hjælpe dig med at få skabt et overblik så vi sammen kan finde en løsning til dig. Jeg vil starte med at sige at du slet ikke er noget forfærdteligt menneske, du har bare ondt i din sjæl og har brug for at blive set, hørt og forstået.

Kærlighed, Jeg må jo sige at det lyder til du er rigtig glad for din kæreste, og det er godt du kan snakke med ham. Samtidig er det sikkert også en stor mundfuld for ham at finde ud af at hans kæreste har en diagnose. Giv ham lidt tid til at tage det ind, og sig til ham at du gerne vil være åben omkring det. Han kender dig og bare fordi du har fået en diagnose, gør det dig jo ikke anderledes. Der er bare blevet sat ord på hvorfor du har det som du har det. Ikke så meget hvorfor du er som du er. Jeg forstår godt du føler dig afhængig af ham. Men skal du både passe et forhold, samtidig med at du skal håndterer din lidelse, det kan da være en ret stor opgave at klare.
Måske trænger du til lidt fred for en stund, mens du lærer dig selv at kende. Genvinde noget selvtillid og selvværd, inden du er klar til at være i et forhold. Og kan han accepterer at du har lidelsen, så sørg for at snakke om det, luk ham ind for du har brug for fred og støtte. Det kan godt tage lang tid at accepterer en diagnose, men det kan lade sig gøre. Og det kan lade sig gøre at få et godt liv.

Familie, De burde jo være der for dig. Du siger de ikke kan accepterer at du har en lidelse? Er det fordi de ikke kan forstå hvad det betyder, eller er det fordi det virker uvirkeligt for dem? Prøv at skriv et brev til dem eller tage en snak med dem. De har jo trods alt kendt dig hele livet, og jeg ville da mene at de ønsker dig det bedste. Det bedste du kan gøre er at være åben omkring lidelsen, accepter den og bestem dig også for at du er den du er, sygedom eller ej.

Selvmordstanker, jeg kan sagtens forstå dine tanker om at dø. Nogle gange kan livet føles så uretfærdigt, at den eneste udvej man kan se er døden. Og det er da en befriende tanke, bare vende det hele ryggen og forsvinde.

Men kære pige, jeg ved kampen måske bliver hård, men du har alt at vinde i den anden ende. Du er ung og livet venter på dig. Du må ikke give op allerede, det vil være spild af et smukt liv. Prøv at sæt dig ned og bare find en ting du er glad for. Jeg  ved godt hvis du er meget ked af det, så føler du at der ikke er noget der gør dig glad. Men jeg er sikker på hvis du tænker lidt tilbage, så er der et eller andet. Kan du li at løbe, eller et kæledyr som gør dig glad eller noget helt 3. Så grib denne ene ting og lad den blive en del af dit liv igen. Langsom kommer der flere ting til, som igen gør dig glad. Du skal gribe livet, det venter på dig.

En måde man også kan bearbejde den dårlige selvværd på, er ved at skrive et brev til sig selv. Find de gode sider ved dig selv, og dem ved jeg du har. For du er ikke et dårligt menenske bare fordi du har en psykiatrisk lidelse. Find 5 ting, og få gerne din kæreste eller ven til at skrive et par ting ned. Lig dette papir ved din seng. Læs det som det sidste inden du sover, og det første inden du står op. Det virker, fordi man på denne måde indspiller gode tanker inden i. Læs det gerne hvergang de negative tanker opstår i løbet af dagen. Sæt dig nogle små mål hver dag, og ros dig selv hver gang det lykkes. På en måde får du små succes oplevelser og lagsomt bliver din selvtillid bedre.

Psykiatrisk lidelse, det at have en diagnose er i sig selv svært at bære rundt på. Man er bange for at folk kommer til at se en på en anderledes måde hvis man fortæller det, og samtidig vil man jo gerne dele det med sine nærmeste så man kan få lidt forståelse fra dem. Det er ikke alle mennesker der kan håndterer, når deres nærmeste får en diagnose, og her mener jeg at åbenhed omkring lidelsen er det aller vigtigste. De kendte dig jo før du fik den, og du er stadig den samme. Du ER ikke lidelsen, du HAR en lidelse.

Jeg tænker på hvor lang tid du har haft diagnosen? For du har jo mulighed for en masse hjælp fra din psykiater og psykolig. Det at gå til samtaler hos en psykolog kan hjælpe en hel del, men også gruppe terapi med andre der har samme lidelse kan hjælpe en til at forstå sig selv, og få kontrol på lidelsen. Når man hører om andre der har det på sammen måde kan det hjælpe en til at forstå sig selv. Det at man kan blive vred og voldelig er en helt naturlig del af sygedommen, men det er noget du kan lære at styre. Men det kræver at du vil, og at du får noget forståelse for dig selv. At du bliver vred er jo hjernens måde at fortælle dig på at noget er galt, at du sikkert er psykisk stresset og presset. Det er super vigtigt du lærer dig selv at kende, så du kan styre lidelsen. Hvis du får medicin er det vigtigt du passer din behandling. Samtidig skal du tænke på at medicinen kun udgør 50% af behandlingen. De sidste 50% er helt op til dig. Du kan selv gøre rigtigt meget for at få det godt og styre din lidelse så den ikke styre dig. Jer er klar over det kræver en del reccourcer , og det er blandt andet her en psykolog kommer ind i billedet. 

En anden god ting når man har en psykiatrisk lidelse, er at meditere. Giv din hjerne en pause fra det hele. Det er et super godt virkemiddel. Gå lange ture i naturen, sørg for ro og fred og en stabil hverdag.  

Jeg er sikker på der venter noget godt til dig.

Kram fra Isabella