Ædeflip efter vægttab
brevkassespørgsmål
Ædeflip efter vægttab
Jeg er en pige på 15 år (bliver 16 sidst i juni) først i marts sidste år aftalte mig og en veninde at vi ville begynde at løbe mindst 1 gang om ugen ind til sommerferien begyndte. Jeg var på det tidspunkt 161 cm høj og vejede 74 kg, lige efter jul var jeg begyndt at spise mindre og mere sundt og havde tabt mig næsten 2 kg. Grunden til vi ville begynde at løbe var for at blive sundere og måske tabe os lidt, min veninde var ikke overvægtig lige som mig, men ville bare gerne tabe sig lidt. Jeg løb så ca. 3 km 3 gange om ugen, i starten kunne man ikke rigtig se det på vægten, nok fordi at jeg tog muskler på, jeg plejede jo bare at ligge i min seng dagen lang og se fjernsyn, jeg kunne enligt godt lide at spille fodbold eller badminton og bevæge mig, men havde svært ved at tage mig sammen. Jeg tænkte ikke rigtig på vægten i starten da jeg begyndt at løbe for jeg var bare stolt over at jeg var begyndt at løbe, men da jeg ligeså stille begyndt at tabe mig, fik jeg blod på tanden og tænkte at nu skulle det være! Nu ville jeg tabe alle de kil der altid havde irriteret mig. De to første måneder tabte jeg 3 kg, herefter begyndte jeg at løbe længere og da vi kom til sommerferien løb jeg ca. 8 km 3 gange om ugen nu havde jeg tabte 10 kg og vejede 64 kg. Selvom mig og min venindes aftale jo stoppede her, tænkte jeg at jeg ville blive ved med at løbe og i sommerferien løb jeg næsten hver anden dag. Da sommerferien sluttede, havde jeg tabt 6 kg mere og vejede 58 kg. Jeg var tilfreds og ville ikke tabe mig mere, alle syntes det var så flot og jeg var så glad. I slutningen af sommerferien fik vi en hund, jeg begyndte at gå tur med den hver dag ca. 50 min. samtidig med at jeg stadig løb ca. 8 km 3 gange om ugen. Det endte med at jeg tabte 8 kg mere og kom ned på 50 kg. Jeg havde vel også udviklet en form for spiseforstyrrelse, jeg tænkte konstant på mad, her er hvad jeg spiste i løbet af en dag: morgen – 2 dl havregryn, 2 dl mælk med 5 rosiner og 5 mandler. Frokost – 2 skiverugbrød med i skive kyllingebryst. Aftensmad ca. 100g kartofler, 100g kød, lidt salt og 2 dl mælk. Jeg var faktisk sulten næsten hele tiden, men nægtede mig selv at spise og til sidst var det bare naturligt at sulten var der. Min mor begyndte at sige at hun syntes jeg var blevet for tynd og at jeg skulle tage på og spise mere. Jeg lovede hende hele tiden at jeg nok skulle spise mere, men jeg kunne bare ikke få mig selv til det. Det endte med at min mor forbød mig at løbe 3 gange om ugen, nu skulle jeg kun løbe 2 gange, når vi var ude og shoppe sagde min mor til mig at jeg så klam ud fordi jeg var så tynd hun sagde at hun ikke kunne holde ud at se på mig. Det gjorde så ondt når hun sagde det og jeg blev så ked af det, den mor der altid havde været efter mig og sagt at jeg skulle passe på hvad jeg spiste så jeg ikke tog mere på sagde nu at jeg var tynd og klam, hvad fanden ville hun have først var jeg for fed og så var jeg pludselig for tynd. Efter jul begyndte jeg at få ædeflip i weekenderne, jeg spiste til jeg var ved at kaste op. Jeg tog ikke på fordi jeg bare sultede mig i hverdagene og spiste meget lidt. Men nu har jeg ædeflip faktisk hverdag og har taget 6 kilo på, på 2 uger jeg vejer 58 kilo og er bare så ked af det ville ønske jeg kunne stoppe med ædeflipene og få et normalt liv. Men hvis jeg bare tager et stykke slik bliver det til 2 og 3 og så pludselig har jeg spist 20 stykker plus en masse andet i dag stod jeg for eksempel op kl. 07:30, jeg fik et ædeflip hvor jeg spiste: 1 stykke lagekage, 1 bolle med masser af smør og 6 stk. pålægschokolade, 7 stk. chokolade, 10 kammerjunker, 2 toastbrød med masser af smør og nutella, en toast med ost og peperoni, havregryn med sukker, 1 glaskakao, i stk. sandkage. Jeg ved ikke hvad der sker, jeg bliver så ked af det og føler mig så klam, jeg har ikke sagt det til nogen fordi jeg syntes det er så pinligt, hvorfor gør jeg det? Og hvad skal jeg gøre for at få det til at stoppe og få et normalt liv, jeg tænker konstant på mad, men jeg vil ikke mere! KH. Den Anonyme Undskyld at der står så meget, men det var virkeligt dejligt at komme ud med!
Svar:
Normal
0
21
false
false
false
DA
X-NONE
X-NONE
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin-top:0cm;
mso-para-margin-right:0cm;
mso-para-margin-bottom:10.0pt;
mso-para-margin-left:0cm;
line-height:115%;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri","sans-serif";
mso-ascii-font-family:Calibri;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Calibri;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}
Kære Anonyme.
Velkommen til og tak for dit gode, lange brev. Du skal ikke undskylde dit brev. Det er godt at få fortalt tingene til andre – det er det første og meget vigtige - skridt til at komme videre og få hjælp. Mange unge har desuden prøvet noget lignende det, du beskriver og de vil også kunne få glæde af at læse dit brev.
Du spørger, hvad du skal gøre for at stoppe ædeflippene og få et normalt liv. Du skriver, at du ikke vil tænke konstant på mad mere. Det er et godt udgangspunkt for at ændre tingene. Jeg vil forsøge at svare, så godt jeg kan og komme med nogle idéer til, hvordan du kan ændre på dit forhold til mad.
For det første synes jeg, at det er flot, at du har kunnet tage dig sammen til at begynde at løbe efter ikke at have dyrket motion en periode. Kroppen har godt af at blive brugt og du har brugt din krop på en god måde ved at løbe. Bliv endelig ved med det.
Din krop har brug for næring. Når du bevæger dig meget, er det også vigtigt, at du spiser tilsvarende. Hvis du ikke spiser nok, kommer din krop i underskud og du begynder at blive sulten og får måske også lyst til usunde ting. Det er vigtigt, at du spiser nok af de sunde ting og ikke sulter dig selv, som jeg kan forstå, at du rent faktisk har gjort, mens du løb de 3 x 8 km om ugen. Du har spist alt for lidt i forhold til, hvad din krop har brug for. Det fortjener din krop ikke. Hold dig derfor ikke tilbage med at spise sunde ting. De giver din krop god næring og du gør dermed noget godt for dig selv og kan føle dig godt tilpas, efter du har spist. Du skal også huske at spise mange små måltider i løbet af dagen for at holde dit blodsukker stabilt. På denne måde undgår du pludselig at blive sulten efter søde ting eller at gå rundt og føle dig sulten hele tiden. Det at du pludselig begynder at spise usundt kan være et tegn på, at din krop desperat har haft brug for næring.
Du er opmærksom på dine handlinger og det er rigtig godt. Det kan være en stor hjælp for dig på vejen mod et sundere liv. Du har vist, at du kan kontrollere, hvad du spiser – nu gælder det om at kontrollere fra usundt til sundt. Du kan sagtens komme videre. Du er en stærk pige, som har vist, at du kan, når du vil. Du har presset din krop for hårdt i en periode – så glem alt om at tabe dig lige nu. Lad være med at fokusere på det og begynd i stedet at fokusere på dig selv som en sund pige med alt, hvad dertil hører. Forkæl dig selv med sunde tanker og tænk på dig selv som en sund pige. Tænk fx på det, du rent faktisk har opnået indtil nu: Du er begyndt at løbe og du har tabt dig. Når man fokuserer på noget godt, er der en meget stor chance for, at man rent faktisk vil lykkes med det. Du har alle chancer for at vende tilbage til en sund livsstil. Jeg tror på, at det kan lade sig gøre for dig!
En idé kunne være at skrive ned, hvad du spiser, hver gang du spiser – det kan hjælpe dig på vej til at få mere kontrol over de sunde/usunde ting. Skriv også din vægt ned, så du undervejs kan se, om den ændrer sig. På denne måde kan du holde øje med, om du får nok at spise. Du kan samtidigt gemme de usunde ting væk, så du ikke bliver så let fristet til at spise dem. Spis hellere nogle lækre, sunde ting som fx frugt, bær, grønt osv.
Giv dig selv lov til at spise usundt engang imellem – men skriv stadig ned, hvad du spiser, så du kan kontrollere det. Vis evt. dine notater til din mor fx, så I sammen kan tale om din kamp for at komme til at spise normalt igen. Tal med din mor om dit problem – lad hende hjælpe dig videre med din nye, sunde plan, fx ved at gemme de usunde ting af vejen. Det har såret dig, at din mor sagde til dig, at du så klam ud som tynd, men jeg tænker, at det har været et udtryk for bekymring fra hendes side. Hun vil garanteret gerne hjælpe dig med at ændre din livsstil.
Hvis du føler, at det hele bliver for svært at kontrollere, kan du evt. også prøve at kontakte en diætist. Han/hun er god til at vejlede omkring sund kost og motion. Fortæl ham/hende om dit problem eller tag evt. dette brev med, så det kan være udgangspunktet for jeres samtale.
Mange hilsner og held og lykke fremover.
Linda
Relateret indhold
Ikke sikker på om jeg ønsker hjælp
Hej. Jeg er en pige på 17, snart 18 år. Jeg har haft det svært siden jeg var helt lille. Da jeg gik i børnehave tog mine forældre mig med til lægen, men lægen sagde at jeg bare var hysterisk. Jeg blev mobbet gemmen hele min folkeskoletid. En af pigerne skrev til mig hun ønskede jeg var død (...
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
Fremlæggelses-angst
Kære cyberhus. Det kan godt være at det her bliver lidt rodet,da det er første gang jeg skriver herind. Som titlen siger, handler det her om fremlæggelses-angst,eller bare generelt om at jeg aldrig har kunnet lide at sige noget i timerne. Jeg er en pige på 14 år, som går i 7.klasse. Siden jeg...
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Jeg er bange
Hej Jeg er bange. Når min far tager snus og når han råber af min papmor. Når han tager snus er jeg bange for han bliver syg eller får det dårlig jeg ved han elsker os og al det der men jeg er bange for ikke at have ham så meget længer ikke at der er tegn på det men aligevel. Når han råber af min...
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
