Kære JJ

Jeg kan godt høre på det du skriver, at du har et rigtig travlt liv både med skole, arbejde og hjælpe din mor. Og når hun så samtidig ikke har det godt, kan jeg godt forstå at det hele er svært lige nu.

Efter at have læst dit brev, sidder jeg og tænker at du er en virkelig ansvarsfuld og moden pige. Men jeg sidder også og tænker at du har mere ansvar end en pige i din alder burde.. Du spørger også hvordan du skal klare alt det uden at gå psykisk ned, og jeg får lyst til at fortælle dig at det ikke er dit ansvar at klare alt det. Det er din mor og papfars ansvar at tingene derhjemme fungerer og det vigtigste for dig lige nu er at fokusere på din skole, og kun arbejde det udover, som du har tid og lyst til, så du stadig har fritid til at slappe af i...

Din mors rygning og psykiske helbred: Jeg kan godt forstå du er bekymret for din mors rygning, når hun har risiko for at få KOL. Og selvom det er godt I har snakket sammen og du støtter hende i ikke at ryge – så er de hendes valg og hendes ansvar at stoppe. Jeg kan godt forstå du blev skuffet over at hun stadig ryger, men hun er selv ansvarlig for hendes helbred. Jeg tænker derfor du skal fortælle hende en sidste gang, at du håber hun vil stoppe med at ryge, fordi du ikke ønsker hun skal blive syg, men at du ikke vil involvere dig i det mere, fordi du bliver for ked af det, når hun ikke holder jeres aftaler. I forhold til hendes psykiske helbred, så synes jeg det er flot du hjælper hende så meget derhjemme med rengøring, madlavning, handle ind, ordne tøj osv. Det er også meget normalt at man hjælper sine forældre med det daglige, men det lyder til at du laver rigtig meget, og måske for meget.. Hvis din mors psykiske problemer betyder at hun ikke har overskud til noget, og det er derfor du laver så meget, så tænker jeg at din mor har brug for hjælp. Og jeg tænker faktisk at hun skal kontakte sin læge og høre om hun kan få noget tilskud til en psykolog. Det skal ikke gå ud over dig!

At din mor vil have dig til at arbejde mere både ude og hjemme, og også vil have dig til at træne har jeg også lige lyst til at kommentere på: træn hvis DU har lyst til det, ikke fordi hun siger du skal. Og arbejd ikke mere end du har overskud til! Du er stadig et barn og ikke voksen, du skal have tid til at lave sjove ting også! Og det vigtigste for dig lige nu er din skole, og selvom det lyder til at du klarer det godt, så tror jeg at være under det pres længe kan ende med at du får det mere svært, og dermed får sværere ved at passe skolen...

Du skriver at det nok er din skyld at din mor har det psykisk dårligt: NEJ – det er på ingen måde din skyld – det lyder tværtimod til at du er en rigtig stor støtte og hjælp for hende, og det er ikke dit ansvar hvordan hun har det psykisk! Du skriver også ”jeg gør jo ingenting let for hende”, og jeg kommer virkelig til at tænke at du er meget hård ved dig selv. Du gør SÅ meget for din mor, og det skal du huske at rose dig selv for og være stolt af.

Det er godt at du ser din læge med dit paranoia, og hvis du ikke allerede har fortalt lægen om alt det pres du er under derhjemme og alle de ting du skal nå i din dagligdag, så synes jeg du skal fortælle lægen det. Måske hænger det også lidt sammen med dit paranoia og måske kan han hjælpe med at sætte nogle grænser for hvad du skal og ikke skal.

Ud over at snakke med din læge om det, synes jeg også du skal snakke med andre om hvordan du har det – måske din ven K - fordi det kan være tungt at bære rundt på selv.. Men jeg synes faktisk også du skal fortælle din mor og papfar hvor meget pres du er under. Det kan være de ikke har tænkt over hvor meget det påvirker dig. Synes du at det er svært, så synes jeg du skal vise dem brevet du har skrevet herind. De fortjener at se hvor meget pres du lige nu er under, så de vil holde op med at bede dig om mere...

Din ven og klassen: Det lyder til at K er vild med dig, selvom han er kærester med en anden. Jeg tænker han tit bliver sur over sådan nogle små ting, fordi han er vild med dig, og ked af at du ikke vil være mere end venner med ham. Jeg synes ikke du skal blive kærester med ham, selvom din mor synes det. Hvis du ikke har de følelser for ham, vil det hverken være fair overfor dig eller ham at være kærester. Jeg synes du skal prøve at fortælle K at du er rigtig glad for at have ham som ven, men at du bliver ked af det når han bliver sur over du ikke har tid til at se ham. Og som jeg skrev kan du måske kan bruge ham som ven til at få snakket om din travle hverdag – alle har brug for at snakke ud om det der fylder i dem... På den måde kan du få ”luftet lidt ud” for dine tanker, og han kan måske bedre forstå hvorfor du ikke har så meget tid og overskud til at ses med ham... I forhold til din klasse, lyder det til at hende L siger nogle ubehagelig ting om dig, og det må også være hårdt at føle at alle i klassen hader dig.. Har du snakket med en lærer om hvordan L taler til dig og hvad du føler om klassen? Det er nemlig vigtigt at lærerne ved hvad der foregår, så de kan hjælpe dig. Måske kan de også holde et møde med både dig og L, hvor I kan få snakket ud og renset luften?

Jeg håber rigtig meget at du vil få snakket med din mor og papfar og lægen om den alt for travle hverdag du har lige nu, og at der bliver sat nogle grænser for hvor meget du skal, så du har tid til at passe på dig selv og også lave nogle ting du godt kan lide..

Mange tanker fra Heidi