Hej med dig

Hvor er du forelsket og hvor er det dejligt at høre den måde du beskriver ham. Det er tydeligt at han betyder meget for dig og at du holder rigtig meget af ham som menneske.

Jeg synes også du har nogle gode refleksioner over kristendommen og det her med at være "traditionskristen". Og jeg kan sagtens følge dig i, at der er mange tanker og følelser i spil, når man som du, overvejer det hele og om du skal være mere troende og hvilken retning du evt. skulle vælge.

Der er en ting der slår mig, når jeg læser dit spørgsmål og det er at du gør det til et stort problem at han er kristen og at du og din familie er "traditionskristen" - behøver det at være det?

Tro er et meget personligt spørgsmål og i de fleste trosretninger respekterer man at andre ikke tror på noget eller tror på noget andet. I stedet handler det tit om værdier og budsaber, som du selv nævner. Og det kunne for eksempel siger kristendommen, at du skal behandle din næste ordentligt, men det kan du jo godt leve efter, selvom du ikke er aktiv troende :)

Du skriver, at din kæreste er MEGET troende og så tænker jeg på om det er noget i har snakket om og om han har fortalt dig, at I ikke kan være sammen hele livet, hvis du ikke er aktiv troende? Måske tilhøre han en retning indenfor kristendommen, hvor man helst ser at den anden part også er troende?

Nå, men jeg synes der er tre ting du skal prøve af og tænke over:

1. Det første handler om din kæreste og at du skal prøve at snakke med ham om alt det her. Det er meget logiske og fornuftige overvejelser du har og det kan jo godt være, at det ikke er så vigtig for ham. Måske er det vigtige for ham, at dine værdier og hans værdier passer sammen. Altså at I måske kan adskille jeres kærlighed og jeres personlige tro.

2. Det andet handler om dig og din tro. Jeg kan godt forstå at du gerne vil tro på noget og synes det passer godt til dig, sådan har mange det tror jeg.

Men jeg tror ikke man kan presse en tro igennem og jeg tror du skal lade det vokse lidt af sig selv. Det kan være en god ide at undersøge og være nysgerrig på forskellige trosretninger og så kan det være, at du møder noget som er det rigtige for dig.

3. I forhold til din familie, så lyder det også til at det vil være et problem. Hvorfor tror du det? tror du at de vil synes det var forkert eller mærkeligt, hvis du blev troende og ville det betyde noget i jeres forhold til hinanden?

Lige nu lyder det til at du meget går med de her tanker og overvejelser alene, og jeg kan sagtens forstå, at du kan have brug for selv at mærke efter. Men det kan også gøre, at du kan opbygge billeder og forventninger op om hvordan andre ville reagerer, og det er ikke altid at det holder stik.

Derfor synes jeg du skal prøve at åbne lidt op over for din kæreste og familie, og måske også vennerne. En snak hvor du kan fortælle lidt om dine overvejelser og tanker om det her, og høre deres tanker om det. Udover at det kan være en befrielse for dig og få klarhed over hvordan de andre egentlig tænker om det, så kan sådan nogle snakke også være med til at gøre dig selv mere bevidst om hvad du egentlig har lyst til.

En lille sjov ide kunne være, at få snakket med en præst om dine tanker. Du behøver ikke at være aktiv troende for at snakke med en præst, eller være bange for at præsten vil presse dig til noget. Du kan ringe til kirkekontoret i kirken der ligger tæt på dig og lave en aftale med en præst... måske kunne det være spændende for dig.:)

Nå det blev til en længere stil :), men jeg håber du kan bruge nogle af mine tanker og håber det lykkes for dig og din kæreste.

Venlig hilsen

Erroll