Piercing

brevkassespørgsmål

Piercing

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 3 måneder siden

Hej. Jeg er en pige på 14 år og jeg virkelig gerne have nogle piercinger, men min mor giver mig ikke lov til det. Altså har fået at vide da jeg var 12 at jeg gerne må få en næsepiercing når jeg blev 16. Bliver godt nok 15 snart, men kan overhovedet ikke vente. Vil så gerne have en piercing og endda flere. Vil ikke skuffe min mor. Men vil gerne vide om der er noget jeg kan gøre for at overtale hende til det. Har prøvet alt virkelig ALT. Måske Har I en god ide eller noget? ;) Hilsen piercingduden.

Svar: 

Hej piercingdude

Jeg tror at mange piger på din alder kender til det der med, at man gerne vil ændre på sin krop og se lidt anderledes ud. Det behøver der ikke være noget galt med, og det er meget naturligt at man udfordrer sit udseende en smule. Nogle gange ville man måske ønske at man så helt anderledes ud.

Jeg tror at grunden til, at din mor mener at du skal vente til du bliver 16 år, er fordi at man i din alder hurtigt ændrer stil og smag. Det er fint nok at ændre stil og prøve forskellige ting af, men det er ikke så nemt at fortryde piercinger. Du kan selvfølgelig altid tage en piercing ud igen, men hullet vil altid blive der som et ar.

Du spørger hvad du kan gøre for at overtale din mor. Det tror jeg ikke at du kan og faktisk vil jeg også give din mor ret. Om 2 år, når du er 16 år, er du mere moden til at tage beslutninger om dit udseende på denne her måde. Derudover så vil langt de fleste piercere ikke lave en piercing på en ung, under 15 eller 16 år, uden ens forældre er med.

Det kan være rigtig flot med piercinger, men ar efter piercinger er altså ikke så flotte. Så man skal virkelig være sikker på at man vil have en før man får den lavet. Kunne du prøve at købe de der fake-piercinger, hvor det ligner at man har en ring i næsen, men hvor der ikke er et hul? Så kan man teste om man synes det er pænt ud og så føles ventetiden måske ikke nær så længe.

Jeg håber du kunne bruge mit svar

Kærlig hilsen Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program