Hej pige på 14 år
Tak for dit brev, det var meget nemt at læse og forstå, du er god til at beskrive dine følelser. Du må altid skrive herind, for vi vil rigtig gerne hjælpe dig. 
Jeg vil prøve om jeg kan hjælpe dig ved at dele mit svar lidt op og starte med dine forældres skilsmisse. 

Det er forskelligt hvor lang tid det tager at komme sig over en skilsmisse. Børn og voksne reagere forskelligt, nogen med vrede, andre vil ikke snakke om det og andre igen, bliver så kede af det, og ved ikke hvordan de skal komme over det. Ens for alle er, at man ikke har det godt. Jeg kan forstå du var 13 år, da dine forældre gik fra hinanden, et tidspunkt hvor du også blev teenager og måske har haft mere brug for at snakke med dine forældre om dit liv end ellers. Og jeg tænker dine forældre har haft svært ved at være der for dig, fordi de selv har haft det svært med at blive skilt. For selvom deres skilsmisse var det rigtige at gøre for dem, er det aldrig en nem beslutning, for det var selvfølgelig ikke det det håbede på, da de blev gift og fik dig. Det jeg vil nå frem til er, selvom I er en skilsmissefamilie, skal I stadig kunne lytte og hjælpe hinanden og derfor bør du heller ikke føle dig så alene.

Jeg forstår det sådan, at du er glad for at snakke med din psykolog, men du vil ikke fortælle hende for meget. Hvis du kan lide hende, syntes jeg du skal prøve om du kan stole på hende. Det ville hjælpe dig at få snakket og hun er der for at hjælpe dig til at få det bedre. Du kan starte med, at fortælle det der er mindst ubehageligt for dig, så du langsomt vender dig til, at åbne op for dine følelser. Hun har også tavshedspligt, så det du ønsker skal blive mellem jer, siger hun ikke videre til andre.

Du skriver din mors familie ikke snakker med din far og det næsten er som om de hader ham og nu hader din fars familie også din mor. Jeg kan godt forstå du føler du står midt imellem de to familier, for du holder jo af dem alle og prøver at finde ud af hvordan du skal være i de to familier. Ved din familie hvor ked af det du bliver og hvad deres uvenskab får dig til at føle?

Jeg tror det ville være rigtig godt om du snakkede med din psykolog om hvad din familie får dig til at føle. Hun vil kunne hjælpe dig med hvad du kan gøre. For selvfølgelig er det vigtigt for dig, din familie taler ordentligt om hinanden, når du hører på det? For du har ret til at elske dine forældre lige meget. De har valgt at få dig, så det er deres opgave, du får et godt forhold til dem begge to. 

Det bekymre mig, når du skriver du gør skade på dig selv og du går med selvmordstanker. Specielt fordi du ikke føler din mor forstår dig. Når børn gør skade på dem selv, bliver forældre ofte utrolig bange og ved tit ikke hvad de skal gøre. De kan være bange for om det er deres skyld, eller om de gør noget forkert, som gør det svært for dem at hjælpe deres børn. Jeg syntes du er rigtig god til at sætte ord på dine følelser, så prøv og fortælle din psykolog hvor svært det er for dig når du føler din mor ikke forstår dig. Uanset hvad grunden er til, du ikke føler dig forstået, er det vigtigt hun finder ud af hvor trist du egentligt går og er. Din psykolog vil kunne hjælpe dig med hvordan du kan snakke med din mor, så hun forstår du virkelig har brug for hende.

For jeg tror det er vigtigt du på et tidspunkt får snakker med din mor, om dine selvmordstanker og for fortalt hvordan det føles. For du skal ikke være alene med de tanker. Måske du kan få hende til at fortælle hvordan hun har det og på den måde kan I måske hjælpe hinanden. For jeg er sikker på din mor elsker dig og vil gøre hvad hun kan for at hjælpe dig.

Du skriver, du ikke ser din far så tit, men når i er sammen, går det godt. Selvom han arbejder meget, mener jeg godt du må kræve, du vil se ham noget mere for  selvfølgelig savner du ham. Det er vigtigt du både kan være sammen og snakke med din mor og far.

Når du er så trist, er der ikke noget at sige til det ikke er rart at gå i skole. Har du snakket med en lære eller studievejleder om hvordan du har det? Jeg er sikker på de gerne vil lytte til dig og prøve om de kan hjælpe.

Du nævner ikke noget om dine venner, men hvis der er en du føler dig tryg ved, så prøv om du kan snakke med dem om hvor svært du har det. Og prøv om du kan lave noget som gør dig glad, for det har du ret til.

Du er altid velkommen til at skrive ind til Cyberhus' chat, hvor der sidder dygtige mennesker som meget gerne vil snakke med dig. Du kunne prøve at gå ind på hjemmesiden: www.morogfarskalskilles.dk. Her vil du finde andre som har været igennem en skilsmisse lige som dig.

Til sidst vil jeg sige, du må ikke miste troen på at du er vigtig og du har krav på at have det godt. Jeg håber mine svar kunne hjælpe dig.

Mange hilsner Maria