Forvirring

brevkassespørgsmål

Forvirring

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 12 år 1 måned siden

Hej.. Jeg har for et år siden fået konstateret generel angst i svær grad. Det startede i forbindelse med at jeg begyndte på en hf uddannelse.. Jeg droppede ud og har ikke lavet noget siden.. Det var godt at have fri til at samle sig selv det første halve år.. Men så ville jeg også i gang.. Jeg klarer ikke en ny uddannelse og vil derfor gerne starte stille ud med noget der interesserer mig... Kommunen ville ikke hjælpe mig og her efter et år har jeg nu ved egen hjælp få skaffet en praktikplads! Så jeg burde jo være glad! Men jeg føler ikke noget.. Jeg har kun følelsen af at jeg ikke orker noget.. Jeg orker ikke at rydde op på mit værelse, jeg orker ikke at spise, jeg orker ingenting! Jeg var superglad for mit liv fra marts til august.. Og der efter synes jeg det gik ned ad.. Jeg har sådan en lille djævel inden i mig som bliver ved med at sige at jeg ikke er god nok.. At jeg ikke er god til noget.. Og at jeg aldrig vil blive til noget.. Og pludselig her til aften kom den frygtelig tanke at selvmord virker som en meget let udvej... Jeg kunne ikke drømme om at begå selvmord! Men tanken kom bare helt ad sig selv... Den har været der en gang før i min værste angst periode.. Er bare så bange for at jeg skal bryde sammen igen! Jeg ved ikke hvad der er med mig.. Alt går jo godt nu hvor jeg har fået en praktik plads! Jeg er bare så super forvirret... Ved ikke om ikke om i kan hjælpe med at samle den her rodebutik.. Men jeg havde bare sådan brug for at lufte mine tanker! Mvh. Mig

Svar: 

Hej med dig.

Først vil jeg sige, at jeg synes det er helt vildt flot, at du selv har klaret at finde dig en praktikplads. Det kræver både mod, udholdenhed og held at komme så vidt, at man kan finde sig sin egen praktikplads. Tillykke med det! Jeg synes også, at det er superflot, at du selv er kommet så langt på bare et år og især når kommunen ikke har kunnet hjælpe dig.

Du skriver ikke noget om, hvorvidt du får medicin eller er i anden behandling for din angst. Når man lider af generel angst i svær grad, er det meget vigtigt, at man kommer i behandling. Hvis du endnu ikke er i behandling, kan jeg fortælle, at man normalt enten behandler angsten medicinsk eller terapeutisk. Terapeutisk vil sige, at man fx taler med en psykolog eller psykiater om angsten og herigennem bliver bevidstgjort om nogle af de ting, man selv kan gøre for at undgå, at angsten bliver alt for stor i hverdagen.

Du skriver, at du er forvirret. At du bør være glad nu, hvor du har fundet en praktikplads, men at du stadig er angst og ked af det på trods af praktikpladsen. Lad mig gentage, at jeg synes, det er rigtig, rigtig flot, at du helt på egen hånd har formået at skaffe en praktikplads. Når det så er sagt, er der jo også andre ting i dit liv, som fylder lige nu. Din angst fylder i din hverdag og dén skal du lære at forholde dig til. Jeg forstår godt, at du er træt og at det hele kan føles for meget for dig i perioder. Derfor er mit råd til dig, at du hurtigt bør kontakte din læge, så du kan blive henvist til en psykiater, der kan hjælpe dig med at tackle din angst. Når du har fået mere styr på, hvordan du kan leve med din angst, vil du opleve at få mere overskud til at glædes over din praktikplads og at komme på den hver dag. Hvis du allerede er i behandling for din angst, er det meget vigtigt, at du følger din behandling nøje. Så er chancen nemlig størst for, at du kan komme til at leve med din angst på den bedst mulige måde.

Du skriver, at tanken om selvmord på et tidspunkt pludselig dukkede op hos dig. Det kan ske, når vi mennesker er pressede og nedtrykte, at dén slags tanker dukker op hos os. Men det er vigtigt at fokusere på, at tanken om selvmord ikke må komme til at overtage éns øvrige tanker. Så skal man søge hjælp. Men du skriver så fint selv, at du aldrig kunne drømme om at begå selvmord. Du er altså helt på det rene med, at du har det skidt lige nu, men selvmord er ikke vejen ud af problemerne.

Det er også vigtigt, at du har nogle mennesker omkring dig, som du føler, at du kan tale med. Det kan fx være et familiemedlem, en ven eller en anden. Brug dit netværk af familie og venner. Fortæl dem, hvordan du har det og brug dem. Måske kan de hjælpe dig med at gøre din hverdag lettere ved fx at hjælpe med madlavning, rengøring osv.

Jeg synes, du er en stærk pige, som har styr på mange ting omkring dit liv. Du har forstået, at du havde brug for det halve år til at komme til hægterne igen og du har haft mod, vilje og held til at skaffe dig en praktikplads, hvilket er rigtig, rigtig flot.

Selvfølgelig er du god nok – selvfølgelig duer du til noget og selvfølgelig bliver du til noget, for du kan en masse ting. Lige nu føles det måske svært at klare dagligdagen, men sådan behøver det ikke at være. Når du søger hjælp hos din læge fx, vil du opdage, at du gradvist vil komme til at kunne klare flere og flere ting igen. Ligesom du kunne fra april til august. Husk på, at du ikke går på HF mere. Du behøver ikke bekymre dig om det. Tænk i stedet på at bekæmpe din ”djævel indeni”, som fortæller dig, at du ikke duer til noget. Sådanne tanker kan nemlig få hvem som helst til at føle opgivenhed og tristhed, ligesom du føler nu.

Du skriver ikke noget om, hvornår du skal starte på din praktikplads, men jeg synes du har brug for hjælp nu og her, så du kan komme ovenpå igen, inden du skal starte. Øv dig også på at få slappet godt af i hverdagen. Husk at spise, men tænk ikke så meget på, om der roder lidt i dit hjem.

Det vigtigste af alt er, at du har mod på tilværelsen og tror på dig selv og din fremtid. Så må rengøring, oprydning osv. vente, til du er ovenpå igen.

Jeg tror på dig! Held og lykke i fremtiden.
Hilsen Linda

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program