Vil ikke føle mig udenfor

brevkassespørgsmål

Vil ikke føle mig udenfor

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 11 år 2 uger siden

Min omgangskreds drikker ofte, men jeg har egentlig ikke så meget lyst, hvad kan jeg gøre for ikke at føle mig 'udenfor'?
(pige, 18 år)

Svar: 

Hej pige, 18 år
Det er et godt spørgsmål du stiller, og jeg ved, at der er mange, der kender til situationen, at man ikke har lyst til at drikke alkohol - men gerne vil gå til fester, selvom der er en chance for, at der drikkes? Så her er nogle tips til, hvordan du kan få en alle tiders aften uden at drikke.
 Jeg har fundet disse 13 gode og brugbare råd på internettet
Tag en ven med!
Vær i godt humør - nedtrykthed skaber sjældent god karma…
Forvent at møde nye mennesker - venners venners venners venner :)
Vær åben - og vær dig selv.
Fortæl, hvorfor du ikke drikker, hvis nogen spørger. Stå ved dit valg!
Tag noget andet at drikke end alkohol med selv, f.eks. vand, sodavand eller juice - så du kan være med til at skåle og spille "druklege", hvis du har lyst.
Tag din yndlingsmusik med til festen og snak med de andre om forskellig musiksmag. Hvad er et hit, og hvad duer bare ikke?
Hyg dig sammen med de andre omkring et ganske almindeligt spil, f.eks. Bezzerwizzer og Matador. Det starter tit en samtale!
Har du et særligt trick eller særlige evner, du har lyst til at vise frem? Så vær et af festens festlige indslag!
Hvad interesser dig - og hvorfor? Fortæl om passioner, hobbyer, manier - eller bare det, der falder dig ind.
Har du noget smart/anderledes/iøjenfaldende tøj på til festen, er der uden tvivl nogle, der er interessede i at vide, hvor du har købt det, og hvilken betydning det har for dig.
Vær kreativ - tænk ud af boksen: Hvad ville give festen det helt rigtige pift? En ny leg, et nyt spil? Tag initiativ!
Vis hvor spændende du er, selvom du ikke drikker alkohol!
Held og lykke med at hold fast i det, som du har lyst til.
Med venlig hilsen
Susanne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program