Hej.. Hele mit liv er et stort problem, og jeg mangler lidt svar på nogle spørgsmål jeg har brændt inde med længe.. håber i kan hjælpe mig..

I 2007 blev jeg tæsket af en pige som jeg aldrig havde mødt før - jeg havde hørt om hende, men det var også kun det. Efter jeg fik tæsk, truede hun mig på livet hvis jeg gik til politiet. Jeg gik selvfølgelig til politiet.

2 måneder efter kom vi i retten, og hun fik en ubetinget dom.

Efter den dag jeg fik tæsk har mit liv været et maridt jeg bare har prøvet at komme ud af, men uden held.. Det eneste jeg kan, er at være hjemme, for hvis jeg møder hende igen, tager hun fat i mig. Der har været 2 gange efter hvor hun også har villet tæske mig, men det har været offentlige steder hvor hun ikke lige har kunnet komme til det. Men begge gange tog hun fat i mig og truede mig igen.

Det hele er blevet informeret til politiet, men de kan ikke gøre noget. Nu her i 2009 er der nogle andre piger som vil tæske mig. Jeg mødte dem til en fest, hvor jeg måtte låse mig ude på toilettet og ringe efter politiet. Jeg magter ikke mit liv længere. Jeg kan ikke være i fred nogensinde - Jeg kan ikke gå ned og shoppe uden at være skide bange for at møde dem. Jeg ryster af skræk hver gang jeg ser dem - Bare jeg ser dem på et billede på nettet går jeg i panik. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg har i forvejen depression, og har haft det i mange år! Jeg har ingen venner, da alle ser ondt på mig i den her by jeg bor i.. Mit liv er virkelig intet værd, og jeg har bare lyst til at løbe skrigende væk fra det hele.. Jeg vil så gerne prøve at have et normalt liv, hvor jeg kan gøre hvad jeg vil uden at skulle se mig over skulderen hele tiden..

Jeg har et rigtig godt forhold til min mor, og jeg kan snakke med hende om alt - Men jeg har brug for at høre en andens mening om det hele, end altid lige min mors. Min mor har tit forslået at vi skal flytte fra byen, men jeg er så bange ved tanken - Jeg har altid boet her, og det er så skræmmende at skulle lære en ny by at kende.

Jeg har ikke meget at miste her, men alligevel er det virkelig hårdt hvis jeg skulle flytte.. Hverdag tænker jeg at jeg ville ønske jeg aldrig var blevet født, og det er så forfærdeligt at skulle tænke på den måde hele tiden.. Jeg ønsker mig virkelig et normalt liv.. men jeg ved ikke hvordan det skulle gå til.. - hilsen mig..