Jalousi

brevkassespørgsmål

Jalousi

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 15 år 5 måneder siden

Hej, jeg er en pige på snart 16 år, som har og har haft nogen voldsomme jalousi problemer. Efter jeg lærte min kæreste at kende kom der en anden pige frem i billedet efter et par måneder. Hun skrev til ham på hjemmesiden arto, hvor jeg også lærte ham at kende. I dag har vi ikke arto mere.

Allerede den første dag jeg så de skrev sammen kunne jeg mærke jeg blev ked af det. Jeg mener grunden er at han aldrig rigtigt havde haft pigevenner, og da jeg mødte ham skrev han kun med piger han kendte før mig. Så eftersom hun blev hans ven føltes det som om jeg skulle dele ham med en anden. Og ja, jeg skulle tit høre på hvor sød og sjov hun var, og efter længere tid blev min jalousi værre og værre. Jeg fik det direkte dårligt af at bare tænke på hende.

Dengang boede jeg langt fra min kæreste, så vi så kun hinanden ca en uge om måneden. Og når det føles som om en anden pige betyder det samme som en selv, syns jeg ikke det var så sjovt. Selvom han mange gange har sagt han kun elsker mig, og kun er hendes ven, og intet andet. De foreslog til sidst selv at de kunne stoppe al kontakt. Og det sagde jeg ja til. Efter noget tid opdagede jeg de skrev sammen igen, men gør det ikke mere.

Vi har snakket om det sammen igen og igen, og om ca en uge flytter han tæt på mig, og så vil han tage kontakt til hende igen, og jeg har accpeteret det da vi snakkede om det for ca 2 måndeder siden. Men tanken er begyndt at gøre ondt igen, men jeg vil bare heller ikke være den som ikke engang kan tåle ens kæreste bare snakker med en anden pige. Tror meget det bunder i at jeg ikke selv har en dreng jeg kan kalde ven, og så det at han kun havde én pige ven i starten, nemlig mig.

Hvad skal jeg gøre? Syns det er ret hårdt, for inderst inde ved jeg jo godt at jeg nok selv er problemet.

Svar: 

Hej med dig.

Det der springer mig i øjnene, når jeg læser dit brev er, at din tillid til din kæreste er blevet svigtet lidt da han bryder jeres aftale.

Du har meldt ærligt ud, at du er jaloux og bliver ked af det når han viser stor interesse og sympati for den anden pige. Han lover dig, at stoppe kontakten med den anden pige og du finder ud af de har optaget kontakt igen. Det gør dig usikker på hvor du står i jeres forhold og det gør dig jaloux. Det er ganske naturligt du er jaloux, hvilket fortæller mig at du er rigtig glad for ham.

Jeg synes du agerer meget modent og voksent i denne situation og gør dig mange bevidste tanker.

Både du og din kæreste er unge og I vil møde mange dejlige mennesker på jeres vej i livet. Jeg synesdu skal tale med din kæreste om det igen. Gør ham opmærksom på dine tanker, hvad det gør ved dig og at du er træt af at have følelsen af, at du skal dele ham med venninden. Prøv at finde ud af hvad der er godt for jer at gøre i denne situation, så I kan bevare respekten for hinanden i jeres forhold.

For eksempel kan I aftale, at I vil være ærlig overfor hinanden, så I ikke behøver at gå og føle jer usikre. Fortæl din kæreste at du er glad for han elsker dig, men at du må kunne tro på det han siger. Hvis de aftaler I er enige om pludseligt ikke holder længere, så prøv at tale med hinanden om hvorfor de ikke holder. Måske skal der så laves nye aftaler.

Til sidst kunne det være en rigtig god ide, som du også selv skriver, at finde nogle drenge kammerater som du kan mødes med og have det sjovt med, eller lave andre ting som gør dig glad, som du kan fortælle og dele med din kæreste.

Med venlig hilsen

Mette Mach 

 

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program