jeg ved ikke hvad jeg vil og skal med mit liv
jeg ved ikke hvad jeg vil og skal med mit liv
hej jeg er en pige på 12 år jeg håbber i kan hjælpe mig og i vil læse mit lange brev. jeg har haft en meget underligt liv syntes jeg. jeg er lige kommet i plejefamilie. og jeg kan ikke rigtigt forstå noget som helst. det hele startede med, at jeg bode hjemme ved min mor sammen med min storebror. vi bode i et lille rækkehus. mine forældre blev skilt før jeg blev født. vi havde det egneligt ok. men vi spiste ret usundt jeg var buttet og min mor var overvægtig.
men altså jeg har en dianose der heder ADD og min storebror har ADHD. vi kom op og slås og jeg kunne blive så sur oer ingen ting. at en dag der endte det med at jeg blev så sur at jeg gav min mor næseblod. min mor vidste ikke helt hvad hun skulle stille op med mig og min storebror. som kom op og slås og jeg blev endu mere angst og vaskede mine hænder utroeligt meget. min mor fik mig indlagt på et børnehosspital.
jeg blev undersøgt. og de fandt ud af at jeg havde ADD. og min storebor har ADHD. jeg gik også i skole men jeg havde ingen venner. og jeg kunne ikke føle med i skolen. det hele gik af h til. jeg fik nogle piller som heder retalin. jeg fik det endu være pillerne var så stærke at. jeg blev mere sur og jeg tabte mig fem kilo fordi jeg ikke gad og spise noget. men så var det at min mormor fik brystæft og det ramte hele min familie. så min mormor og morfar gik på sund mad og økologisk. det syntes min mor var en god i de. så hun købte alr muligt sundt til os.
men mig og min storebror slogs stadig. men så kunne min mor ikke mere. så min storebror kom i plegefamilie. min storebror lavede også balade stjålet cykler. som min mor så skulle betale og min mor har ikke ret mange penge vi er en fattig familie. så jeg kunne ikke bare få det tøj som de andre havde i klassen. men min storebror kom i plejefamilie. og vi havde også nsakket om at jeg skulle. men jeg kom på en ny skole. jeg fik hurtigt nogle nye venner. tre gode venner jeg kom til og gå i special klasse sammen. med min veninde er muslim. og der er to drenge.
jeg havde det rigtigt godt i den periode jeg var i skole. jeg blev hentet med taxa om morgenen. og kom i skole. lavede mine lektier var sammen med mine nye venner jeg havde det rigtigt godt på den skole. og jeg kom hjem til min mor igen kl.12 jeg fik sundt mad og nye piller som er fiske piller der heder eye q. jeg havde det rigtigt super den lykeligeste periode i mit liv fakstik, jeg begyndte også og spille badminton. som fakstik viste sig at jeg havde talent for. men så var det at komunen skulle finde en plejefamilie til mig. de skulle først finde en til mig. og de beslutede sig at det bedtse var at jeg kom på børnehjem væk fra min mor og mine tvangstanker.
jeg kom på børnehjem det hele forandrede sig. jeg skiftede stil til en som jeg kom til og ligne en punker. jeg skar i mig selv hørt dyster rock. og der var en pige på børnehjemmet som havde rygetilladelse. og vi skulle sove sammen inde på hendes værelse. jeg røg en smøg og blev negotin skæv og kastede op. jeg havde det dårligt. og hene i skolen blev jeg forelsket i en dreng som jeg var sikker på at han også var forelsker i mig. vi skrev skat og smukke til hianden på sms. og jeg skiftede stil. til normal igen.
men jeg røg stadig en lille smule. uden de voksne så det. og jeg skar i mig selv med et barber blad og en hårnål. og knive?. men jeg var så dybt forelsket i ham drengen fra min klasse. så jeg holdte op med det. men så en dag havde de fundet mig en plejefamilie til mig. jeg flytede inden sommerferien. og ham drengen og min anden bedste ven skulle flytte skole efter somerferien jeg var smader knust inden i. og græd og skar mere i mig selv. men jeg flytede jo ud i en plejefamilie. de bor på et stort nedlagtlandbrug med masser af dyr og en meget tynd pige som er smuk syntes jeg. som også bor der hun er 15 år. og jeg ville ønske jeg var ligesom hende. når men mine venner flytede.
og jeg havde aftalt med drengen at han skulle komme på besøg hos mig en dag. det gjorde han så. men jeg syntes ikke rigtigt jeg vil se ham mere han har for meget minder fra alt der hjemme ved min mor i skolen og på børnehjemmet. så jeg sagde at jeg ikke vil se ham mere. jeg blev begge knust. han gad ikke og skrive til mig mere og jeg var sønder knust over at jeg havde sagt det. men nu bor jeg så på den her nedlagt landbrug sammen med min plejemor og plejefar og plejesøster. og jeg er lige startet til badminton. fordi at jeg syntes jeg er tyk. og sådan noget.
jeg har det rigtigt dårligt nogle gange. jeg tænker altid på den lykeligeste tid i mit liv. sammen med mine venner i skolen der jeg bode hjemme ved min mor. og ko mhjem og fik sundt mad. jeg græder tit af det. jeg burte egnelig være lykkelig men jeg græder næsten hver dag. bare jeg var tilbage i de gamle tider. jeg har også skændes med min plejemor. jeg ved snart ikke er der ikke nogle der elsker mig. de giver mig ikke orndeligt mad syntes jeg. og jeg ser næsten kun min far og ikke min mor.
når jeg heller vil se min mor i stedet fr min far. jeg ahdve bare brug for og sige alt det her. jeg vil snart ikke mere jeg har også hafst selvmords tanker. jeg har det rigtigt skidt inden i hjælp hvad skal jeg stille op med mig selv. mine venner er flyettet ingen venner mere. jeg ved ikke noget mere jeg trode jeg skulle få det bedre men nej eller jo. jeg ved ikke noget jeg har bare lyst til og ligge mig til og sove og så are være væk hjælp mig med nogle gode råd?
Hej med dig
Der er sket rigtig meget i dit liv og lige nu skal du vænne dig til et liv med en ny familie. Jeg kan godt fortså du synes det er lidt svært at forstå, og jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig.
Du er rigtig god til at beskrive hvordan du er vokset op og hvad der var svært og hvad du godt kunne lide. Du fortæller for eksempel at I sommetider havde det svært hjemme ved din mor og at du på et tidspunkt blev indlagt på et børnehospital. Du fortæller også at I begyndte at spise sundt derhjemme, og det kunne du godt lide.
Ud fra det du har skrevet til mig, så tror jeg at der er nogle voksne fra din kommune som mener at det ville være bedre for dig, hvis du boede et andet sted. Derfor kom du først på et børnehjem, indtil de fandt en plejefamilie. De voksne har gjort det for at passe på dig.
Sommetider kan det være rigtig svært at forstå, fordi du holder meget af din mor, selvom I havde det svært sammen i perioder. Og det er helt naturligt at du savner hende og de perioder i dit liv, hvor du synes det var dejligt.
Lige nu skal du vænne dig til en ny familie og en ny hverdag. Det kan være rigtig svært og kan godt tage et stykke tid. Når der så er gået lidt tid, så kender du bedre din plejefamilie og de kender dig lidt bedre. Måske vil du så opleve at det hele er blevet lidt letter.
Lige nu synes jeg det er vigtigt, at du fortælle dine plejeforældre, de ting du har fortalt mig. På den måde ved de hvordan du har det og måske kan de hjælpe dig med at vænne dig til det hele. Jeg synes også du skal fortælle dem at du har nogle ideer til noget sundt mad du gerne vil lave, måske kan i købe ind sammen og lave maden sammen. Måske kunne det også være en god måde at være sammen på og hygge jer sammen.
Prøv at vise dem det du har skrevet til mig og mit svar til dig. Måske kan det være nemmere at snakke om bagefter, når de har læst dine egne ord først.
Jeg vil også foreslå dig to andre ting, som måske kan hjælpe dig. Prøv at logge på chatten her i Cyberhus. Den har åben hver mandag - torsdag kl. 15-19.00. Her kan du chatte med en voksen ogmåske vil det være rart for dig. Både hvis der er ting du ikke kan forstå, eller hvis du synes det er svært.
Jeg synes også du skal prøve at snakke med din lærer. Måske kunne det være rart for dig at din lærer vidste hvordan du havde det lige nu, fordi på den måde kan han/hun måske også hjælpe med at det bliver lidt lettere.
Det lyder rigtig godt at du er startet på badminton, super. Det er vigtigt at du nogle af de ting som gør dig glad. På den måde får du mere energi og kan bedre klare de ting som er svære lige nu.
Du har skrevet her til mig og det er super godt. Bliv ved med at spørge om hjælp og tro på at det kan blive bedre og lettere at være dig. Så lykkes det for dig.
Venlig hilsen
Erroll