Min far er psykisk syg
brevkassespørgsmål
Min far er psykisk syg
Hej. Jeg skriver, fordi jeg for tre uger siden blev ringet op af min far. Han sagde jeg skulle skynde mig at komme op for han havde fået en galoperende kræftsygdom. Jeg kom op til ham, og han lå i sin seng og var meget dårlig. Jeg græd og så verden vælte for mig. Det viste sig så, at det var en opdigtet sygdom, at han troede han var alvorligt syg, men han rent faktisk ikke havde fået konstateret denne sygdom. Jeg tog med ham til læge om mandagen, og lægen tog nogle prøver. Onsdag fik vi så den dejlige besked, at der IKKE var noget galt med ham. På trods alt dette, er han blevet mere og mere svag. Han går hele tiden på nettet og finder sygdomme. Hvis han har ondt et sted, tror han med det samme at det er kræft og at han skal dø. Jeg får faktisk en opringing fra ham hver 3. dag ca. hvor han fortæller han nu har kræft og han ikke har lang tid tilbage. Hans læge er utroligt sød, og jeg har været med derinde mange gange. Han forsikre mig gang på gang, at min far er sund og rask, og at han ''bare'' har en depression. Jeg bor sammen med min kæreste, og min far bor selv. Jeg er den eneste han snakker med om tingene, og den eneste der besøger ham. ( min søster bor i Århus, og får dog også oopkald fra ham, om hvor skidt han har det). Men jeg føler mig meget alene, og meget bange. Bange for hvad der er galt med min far, og bange for at han aldrig bliver rask og kan nyde det liv han nu har. Min far har altid været ''min bedste ven'', Han er en smuk mand på 53, med et super job - og har aldrig haft problemer med at finde en kæreste. Dog har han lige brudt med en efter 2 år. (ham der gik fra hende). Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og ved ikke om dette brev giver mening. Jeg er bare dybt frustreret over, at min far er så langt nede, og jeg er rigtig bange for hvad det hele skal ende med. HJÆLP.
Svar:
Hej med dig
Jeg kan godt forstå du synes det er frustrerende og at du er bange for hvad det skal ende med. Det er svært når dem man holder af har det svært.
Du fortæller at din far tit ringer til dig og fortæller at han har kræft og skal dø. Du fortæller også at du står meget alene med det, men at du har en søster in Århus.
Det er tydeligt at du holder meget af din far og at du gerne vil hjælpe ham. Du tager for eksempel med til lægen og det synes jeg er stærkt af dig.
Men jeg synes ikke det er ok at din far ringer til dig hver 3 dag og fortæller at han skal dø. Det er hårdt for dig og det kan være svært at vide hvad du skal sige og gøre i den situation. Det er et stort ansvar du står alene med, og jeg synes du har brug for hjælp, så din far ikke bruger dig på den måde.
Det er rigtig dejligt at du støtter og prøver at hjælpe ham, men ud fra det du skriver har din far også brug for professionel hjælp. Det er ikke din opgave at være psykolog for din far eller være den person som han bruger til at komme af med sin efrustrationer. Det er vigtigt at han ikke bruger dig til det, men mere nyder at mærke din kærlighed og støtte.
Det kan være rigtig svært at lave om på, når du står midt i det og derfor vil jeg foreslå dig tre ting.
1. Prøv at ringe til SIND på tlf. 35 24 07 50. De ved en masse om hvor svært det kan være at være i tæt familie med en som har det svært psykisk. Jeg tror de vil kunne give dig en masse gode råd.
2.Prøv at kontakte din fars læge og fortæl ham at du synes det er svært og at det er vigtigt at din far får hjælp, så han ikke bruger dig på den måde. Måske kan lægen henvise din far, så han kan få hjælp hos en psykolog.
3. Jeg vil også foreslå dig at kontakte din søster, måske ville det være rart for dig at i var to der kunne støtte hinanden. Prøv at være ærlig og fortæl hende at du har brug hjælp.
Jeg synes det er super godt at du har skrevet til mig og jeg håber du griber nogle af de muligheder jeg har givet dig.
Vh
Rolle
Relateret indhold
Meget forfængelig
Kære cyberhus
Dette er måske et lidt atypisk spørgsmål, men hvordan øver man sig i at blive mindre forfængelig?
Dengang jeg var 'ung teenager' kan jeg huske, at jeg ikke altid var first pick blandt drengene. Jeg tænkte ofte, når jeg så en rigtig pæn fyr, at jeg da umuligt kunne...
Maren fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
Jeg er bekymret for mig selv
Hej.
Jeg er en pige på 15 år og jeg er begyndt at blive bekymret omkring mig selv og mine tanker.
For at starte fra en ende af:
August 2012 valgte jeg at droppe alle former for slik, kage, chips og is (altså stensikre usunde madvarer) i min kost, fordi jeg ønskede at tabe mig...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Hjælp...
Hej.
Jeg har det rigtig dårligt med mig selv, jeg har selvskadet i over to år. Jeg cuttede til at starte med, men har fundet ud af at det er nemmere at skjule blå mærker. Så nu er jeg begyndt at slå mig selv, og det bliver oftere og oftere.
Jeg ved ikke rigtig hvorfor at...
Astrid har svaret på dette spørgsmål
