vil starte på en frisk!

brevkassespørgsmål

vil starte på en frisk!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 15 år 1 måned siden

hejsa. jeg er en pige på 14 som ikke har det så godt med sig selv. eller mit udseende rettere sagt. jeg synes egentlig jeg er okay køn, i hvert fald til at holde ud (altså sagt lige ud: ikke tudegrim), men jeg har en masse ting eg ikke kan li': jeg er aaaaalt for lys i huden samtidig med at jeg har MEGET røde læber. det ser rigtig dumt ud! især på billeder! hvis jeg så var lidt mørkere i huden eler havde lysere læber, så var det okay, men det er jeg altså ikke.

jeg kan heller ikke lide mit hår, og mit tøj er SÅ kedeligt! men jeg har lavet sådan en aftale med en af mine veninder; vi er trætte af altid at gå og tænke på hvor grimme&kedelige vi ser ud i forhold til vores veninder, så vi har aftalt at efter jul skal vi ha' en "make-over"!:D vi skal ha' klippet og ravet hår, købe ny garderobe(staves?), ta' sol, osv.

men så ville jeg bare lige spørge jer; hvis man skal ta' sol, hvor meget skal man så ta' af gangen og hvor tit? og jeg har lige én ting til, noget som er et kæmpe problem; jeg sveder SINDSYGT meget! jeg har aldrig langærmere eller t-shirts på fordi jeg sveder. jeg har kun tank toppe på, og det er altså rimelig koldt om vinteren!! hvad skal jeg gøre?! s; jeg kan næsten ikke ha' noget tøj på fordi jeg begynder at svede bare af at sidde i skolen! selv når jeg fryser kan jeg mærke svedpletter under armene! det er selvfølgelig godt fordi det er sundt, men det er sgu ikke fedt næsten ikke at kunne ha' noget tøj på!! er så ked af det, hjælp.. s;

og hvad fuck gør man hvis man har hår imellem ballerne?! og i starten af "røvstregen"? det er SÅ ulækkert, og jeg kan ikke ha' g-streng på fordi man kan se hårene.. hilsen m.a.

Svar: 

Kære M.A.

Du fortæller, at du ikke er helt tilfreds med dit udseende, og at du og din veninde har planer om at lave en make over. Det synes jeg, lyder spændende. Det er rigtig godt, at du kan se, at du faktisk er ret køn, det skal du holde fast i hele vejen igennem. Når i laver jeres make over er det vigtigt, at i prøver at finde ud af hvilket tøj I har det godt med, og hvad I gerne vil udstråle, mere end at I prøver at ligne en bestemt anden person, som I måske kender.

Med hensyn til solarium, synes jeg ikke, at det er en god ide. Det er usundt for huden og kan hvis man bruger det i mange år, give hudkræft. Hvis I gerne vil have lidt mere kulør, vil jeg i stedet foreslå, at I bruger solpudder (puttes på med en stor pensel/børste) eller forsøger med ansigtscreme med selvbrunende effekt eller selvbruningsservietter.

Du fortæller også, at du sveder rigtig meget, og det kan jeg godt forstå at du er træt af. Det sker for en del unge når de kommer i puberteten, at kroppen i en periode opfører sig lidt mærkeligt. Måske har du allerede prøvet det, men nogle gange kan antiperspirant deodoranter hjælpe, faktisk kan man få nogle særlige på recept hos lægen. Derfor vil jeg foreslå, at du starter med at spørge en af dine forældre eller en anden voksen om råd, og så kan de hjælpe dig videre. Du kan også gå på apoteket og se, hvad de har. De vil som regel gerne give råd og vejledning.

Til sidst nævner du hårvækst mellem ballerne, som du er ked af. Alle har hår mellem balderne og det er helt normalt. Jeg er ikke sikker på, i hvilke situationer det er et problem for dig, men i stedet for g-streng kan man for eksempel nemt finde smarte hotpants. Jeg vil forslå, at du besøger Mia`s blog i badeværelset her i cyberhuset, hvor du kan stille spørgsmål om mode, krop og sundhed. Du kan også stille spørgsmål i badeværelsets debat her..Måske er der andre unge som har nogel gode ideer til dig.

Hilsen Julie

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program