Internet dreng

brevkassespørgsmål

Internet dreng

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 15 år 1 måned siden

Jeg har mødt en på internettet der virker sød og rar. Vi fik hinanden msn og han har for nylig vist et billed af sig selv og givet mig hans nummer. Det var en dreng på min alder og han har spurgt om jeg ikke ville vise et billed af mig men jeg ved ikke om jeg tør da jeg har hørt om så mange der er blevet snydt. Han virker rigtig sød og rar men jeg ved ikke rigigt....Skal jeg vise et billed eller lade være ?

Svar: 

Hej med dig

Tak for dit gode spørgsmål.
Det er et sundhedstegn, at du er skeptisk i forhold til at sende dit billede til en person du ikke kender. Godt at du tænker sådan...

Jeg synes, at svaret er meget afhængigt af, hvordan du ser ud på billedet. Det kan ofte være sund fornuft at vise sig selv på normal vis. Dvs et billede hvor man ikke er for afklædt, laver grimasser eller bruger meget makeup. Altså et billede hvor man ser ud, som man gør til hverdag. På den måde står man ved, hvem man er, og man prøver ikke at være andet.

Du bør kun vise dig selv på en måde som alle på nettet må se. Du skal kunne acceptere at billedet i værste fald finder vej til andre hjemmesider og personer. Det er dog ret usandsynligt, hvis du ser helt normal ud på billedet.

Du kan også overveje at gå på webcam med ham, hvis du er tryg ved det. Det er sværere at "snyde" med et webcam. På den måde kan i måske lige se hinanden an, før du sender billeder til ham.

Sascha i Cyberhus' lystværelse har lavet en lille liste med gode råd, som du sikkert også kan bruge. Den ligger her.

Til sidst vil jeg sige til dig, at du kun skal gøre det, du har det godt med. Hvis det føles forkert at sende ham et billede af dig selv, så lad være. Mærk efter inden i og brug gerne rådene herover.

Jeg håber du kan bruge svaret

Mvh Jonas

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program