Føler mig lidt som et udskud....
brevkassespørgsmål
Føler mig lidt som et udskud....
Hej Cyberhus, Først vil jeg sige, at jeg er glad for, at der findes sådan en side som denne her! Men mit problem er, at jeg føler mig som et udskud i min klasse. Sagen er, at jeg er meget klog (uden at blære mig), og har altid fået at vide fra min familie og andre at jeg er superintelligent. Jeg interesserer mig ikke for sport, - har gjort, - men nu gælder det kun det faglige. Når jeg først er kommet i gang med en bog er den læst inden dagen er omme, om den så er på 300 sider. Jeg interesserer mig for IT og Anders And for det meste. Men det der irriterer mig, er at jeg i skolen altid bliver spurgt: ''August, hvordan siger man man ''XX'' på engelsk?'' - jeg svarer: ''Det siger man ''XX'''' - det er altid mig de spørger. Og når jeg svarer på et spørgsmål som læreren stiller, så sidder de rundt i klassen og griner, fordi jeg svarer på en mere nørdet måde. Jeg interesserer mig ikke for mode osv., som de andre gør, og derfor kan jeg føle mig som et udskud også. Jeg bliver ikke mobbet, men føler, at dem fra min klasse synes jeg er irriterende hvis jeg retter på hvad de siger i deres talemåde, hvad de skriver i deres hæfte og alt andet. Men jeg jeg kan ikke lade være med at rette på dem. Jeg ligner ikke en meganørd eller noget overhovedet, jeg er normalvægtig og ligner et helt almindeligt barn på min alder. Jeg kan godt grine og hygge mig me dem fra min klasse, men så snart de begynder at snakke om den nye voks til håret skynder jeg mig væk. Vil hellere sidde på computer og læse i stedet for at holde frikvarter med dem. Det er hårdt for mig, synes jeg, men jeg vil ikke lave om på mig selv, for jeg har de interesserer jeg har, - og jeg interesserer mig ikke for det de gør, og det synes jeg de skal respektere. Men det føler jeg ikke de gør. Vh. August
Svar:
Kære august.
Tak for din mail. Det er dejligt at høre at du synes at du kan bruge cyberhus brevkassen til noget .
Du fortæller om dit problem i skolen og blandt lærere og kammerater og at du føler dig udenfor og ikke accepteret som den du er og med de interesser og evner du har.
Det er aldrig en rar følelse at føle sig som et "udskud" og jeg vil prøve at give dig nogle råd.
Jeg synes, at det er godt at du vedkender dig at du er dygtig i skolen og at du har interesse i det faglige. Det er der på ingen måder noget galt i.
Jeg kender nogle børn/unge som forsøger at skjule hvem de er, for bedre at kunne blive en del af fællesskabet i klassen. Selv synes jeg at det ideelle er som du skriver at acceptere og respektere sig selv og hinanden.
Det er godt at du ikke bliver mobbet og det får mig til at tænke at du måske faktisk bliver respekteret som den du er af de andre i klassen. Men derfor kan du selvfølgelig stadig føle dig meget ensom.
Du nævner at du ikke kan lade være med at rette på de andre hvis de laver fejl, og at de andre bliver irriterede over det. Selvom det er svært tror jeg du bliver nødt til at arbejde med at lade være med at rette på dem. For ligesom det ikke er sjovt at føle sig ensom, er det heller ikke rart blive rettet på hele tiden.
Jeg synes, at du skal snakke med dine lærere om at du ikke bryder dig om at du altid bliver bedt om at svare på de svære spørgsmål. Fortæl dine lærere eller den lærer du har mest tillid til om din situation i kammeratskabsflokken. Måske kan din lærer også have nogle forslag til hvordan dit forhold til de andre kunne blive bedre.
Jeg synes også du skal prøve at snakke med dine forældre om hvordan du har det. Måske har de nogle bud på hvordan tingene kunne blive anderledes.
Det ville også være en god ide hvis du har mod til at tale med dine klassekammerater om
problemet. Hvis i snakkede om det kunne i måske finde ting som i alligevel har til fælles og være sammen om. Hvis ikke i kan finde noget i har til fælles synes jeg det er vigtigt at understrege at man godt kan have forskellige interesser og intelligens og alligevel kunne lide hinanden og og være en del af hinandens hverdag.
Jeg håber at du kan bruge mine råd - du kunne måske også logge på Cyberhus-chatten , hvis du har trang til at tale mere om det.
Jeg håber det må blive bedre for dig .
Venlig hilsen Anne-Marie.
Relateret indhold
skære i mig selv :(
Heej cyperhus. jeg skære i mig selv men ikke så dybt. Hvordan skære jeg dyber ned i armen så der kommer et ar?? jeg kender en anden som også skær i sig selv og det kan man tydligt se man kan ikke se mit så længe efter hilsen S
Mai har svaret på dette spørgsmål
0
Fortvilet
Hej brevkassen, jeg har et stort problem og virkelig brug for hjælp.
Jeg er 16 (snart 17) år gammel og går i 10. klasse. Jeg er født med knæproblemer og blev i 8. klasse opereret i mit knæ. Efter operationen havde jeg 1 måned i kørestol og 1-2 måneder på krykker....
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Mobning + selvmord
Hej cyberhus..
Sagen er det, at jeg bliver mobbet ovre i skolen... meget. Jeg bliver kaldt fede, klamme, homosvin (jeg er ikke bøsse), faggot osv.. Det er så slemt at jeg 4 gange har forsøgt at tage mit eget liv.. x.x
Har i nogle idéer til hvordan jeg kan stoppe det?
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
