Ingen venner

brevkassespørgsmål

Ingen venner

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 15 år 2 uger siden

Hej. Hver eneste dag efter skole, går jeg bare hjem. Og er på computeren, eller noget andet. Jeg er aldrig sammen med nogen. Dem i min klasse er søde, men bare ikke mine typer. Jeg er ret ensom. jeg kender eller har ikke nogen venner uden for skolen. Jeg ved ikke hvor jeg skal få nye venner fra. Hver eneste aften græder jeg, fordi jeg ikke rigtig har nogle venner. Jeg kan snakke eller være sammen med. Hvad skal jeg gøre? Hilsen Hende uden venner....

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan læse at det er rigtig ensomt at være dig, det kan jeg forstå er rigtig hårdt. Det er ikke sjovt ikke at have venner.

Det er godt du har skrevet herind, og jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig.

Jeg synes at du skal snakke med dine forældre om, hvordan du har det, så de kan hjælpe dig og støtte dig. Og evt også få snakket med din lærer i skolen, så han/hun kan hjælpe dig i skolen, med ikke at føle dig alene.

Jeg tænker at måske synes du ikke, at dem fra skolen er din type, fordi du ikke kender dem særlig godt, så du kunne måske prøve at være lidt mere sammen med dem, måske der kunne komme venskab ud af det. Ellers kan det evt. hjælpe dig til, at finde ud af hvad det er for en slags type venner du gerne vil have.

Jeg synes at du sammen med dine forældre skal prøve at finde ud af, hvilke eller hvilken fritidsinteresse du kunne gå til, ud fra de ting du interesserer dig for. Når man går til en fritidsaktivitet, kan man møde en masse nye mennesker, og så er der en rigtig god mulighed for, at få nye venner.

Jeg tænker også at du måske også kunne starte i en ungdomsklub, hvor der er mange andre børn på din alder.

Du er altid velkommen til at skrive til mig igen:-)

Held og lykke.

De bedste tanker fra Kristine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program