hvordan få jeg et bedre liv

brevkassespørgsmål

hvordan få jeg et bedre liv

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 15 år 2 uger siden

jeg er 12 år og jeg har en veninde som jeg har været bedste venner med i 2 år nu er hun begyndt at være sammen med en anden og jeg blev rigtigt ked af det jeg begyndte så at være sammen med en anden som kun tænker på drenge og når hun tænker på drenge glemmer hun mig nu er jeg også begyndt at være med til at små mobbe min egen fætter sammen med hende men hvordan kan jeg lade vær med det og nu er han sur på mig og min storebror behandler mig som om jeg var en pose lort når mine forældre ikke er hjemme og jeg har en veninde som har en storesøster som jeg snakker med om privatliv men jeg tror ikke jeg ville spørge om hvem jeg skal kontakte hvis jeg gerne ville væk hjemme fra ¨ hilsen tigeren

Svar: 

Kære Tigeren

Tak for din mail.

Jeg kan godt se at du lige nu har noget forvirring i dit liv med dine veninder, din bror og din fætter. Du nævner i din mail, at du kan snakke med din venindes storesøster om dit privatliv. Jeg håber, at hun  kan give dig nogle gode råd om hvordan du kan klare nogle af de konflikter du er i.   

Jeg har lidt svært ved at finde ud af, hvad der er dit største problem og hvorfor du nævner muligheden  for at flytte hjemmefra. Jeg synes nemlig at det vil være rigtig godt, hvis du  kan få en god snak med din mor eller far om de ting som du tumler med.

Det gør ondt, når ens veninde vælger at være sammen med en anden. Du fortæller, at du er begyndt at gå med en anden, som du ikke rigtig deler interesse med, og som er begyndt at mobbe din fætter. Det hjælper ikke på savnet af din veninde, at du går med nogen, som du ikke har fælles interesser med og som får dig til at gøre ting, som du ikke har lyst til. Man kan i en periode godt klare at være lidt alene og overveje hvem man vil knytte til sig som veninde/ven .

Du spørger om, hvordan du kan holde op med at mobbe din fætter. Der er kun een der kan stoppe  det - og det er dig selv! Du kan beslutte at du ikke vil være med til at mobbe ham, og det skal du fortælle din veninde som du mobber sammen med. Måske får hun faktisk respekt for dig, hvis du siger din mening og tør følge den.

Med hensyn til din bror, så er det desværre ofte sådan at det i en årrække kan være svært at være søskende. Man kan føle at ens søskende bare er irriterende eller at de hele tiden driller eller sårer en. Det er noget som går over med tiden. Hvis du føler at din bror er for hård ved dig, synes jeg, at du skal prøve at snakke med dine forældre om det.

Jeg håber at det var svar på dine spørgsmål. Du har også muligheden for at chatte med en voksen rådgiver på Cyberhus chatten, hvis du gerne vil snakke mere om tingene..

Jeg vil ønske dig held og lykke.

 Venlig hilsen Anne-Marie.

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program