.... stort eller småt?

brevkassespørgsmål

.... stort eller småt?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 14 år 11 måneder siden

Hej Sannie, Har nu i rigtig lang tid gået og undret mig over dette.. og så kom jeg i tanke om at skrive og spørge dig! :-) Hvis man skriver en sætning sådan: "Men.... skal vi så ikke skåle nytåret ind?" Skal s'et efter de mange punktummer være stort eller småt? Har nemlig selv altid skrevet det med stort - men er IKKE sikker på, om det er rigtigt! Håber du vil hjælpe med mit lidt underlige spørgsmål.. ;-) Venlig hilsen Jonas

Svar: 

Hej Jonas

Selvfølgelig vil jeg hjælpe dig med et underligt spørgsmål - men det er nu slet ikke så underligt. Jeg kan godt forstå, at du bliver i tvivl om s'et skal være stort eller lille. Reglen er, at efter et punktum er det efterfølgende ord skrevet med stort forbogstav, og gælder uanset om der er ét punktum eller flere. Men min mening er, at det er lidt fjollet, at man skriver med stort efter flere punktummer, da det ikke ser naturligt ud. Nar man laver flere punktummer er det som regel, fordi man skriver i en "talesprogs"-tone, og af den grund synes jeg netop, at det falder én naturligt at gradbøje regler. Hvis du meget gerne vil skrive et lille forbogstav, kan du løse problemet ved at  lave en bindestreg

"Men.... - skal vi så ikke skåle nytåret ind?

 

Håber, at du kan bruge hjælpen.

 

Mvh. Sannie Biblioeteksvejleder Cyberhus

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program