hjælp til vægten
hjælp til vægten
Hej Eva (: Jeg håber du kan hjælpe mig: Jeg er en pige på 15 år, er 161 cm høj og vejer 50 kg. Jeg er ikke vokset det sidste år, og min læger har også sagt at jeg ikke bliver højere, og det har jeg det fint nok med (du ved, hellere lille og vågen end stor og doven (-; ), men sidste sommer tabte jeg mig 10 kg. jeg vejede 45 og jeg var rigtig glad for det. Mit mål var 45 kg, så jeg var jo godt tilfreds. men nu har jeg jo så taget på igen. Ser du, jeg har en meget sød tand, og det sikkert det der har fodret dellerne.. Vil helst ikke gøre som sidste sommer, hvor jeg ikke spiste slik, is, kage ovs. og kun spise 2 gange om dagen, og dyrkede motion hele tiden. Det tog hårdt på kræfterne dengang.. Jeg rider en hest 3 - 5 gange om ugen og så er jeg begyndt på at lave mavebøjninger og andre øvelser for maven 10 minutter hver aften. Og så løber jeg også en gang i mellem, men da jeg har dårlige knæ, hofter og led i det hele taget løber jeg ikke så tit (det gør ondt). Så mit spørgsmål er egentlig: har du nogle øvelser til lår, baller, arme og maven, som ikke tager meget tid, da 9. klasse er fyldt med lektier, fester, vennerne og hesten self. Håber du kan hjælpe mig på vej (-:
Hej med dig
Tak for dit brev! Lov (mig) dig selv, at du ikke går på den kur du var på sidste sommer, for det er der absolut ingen grund til. Du har sikkert hørt og læst om, hvor usundt det er, når man ikke spiser nok og ofte nok. Resultatet er at man nedsætter sit stofskifte, og så er det den onde cirkel, der begynder hvor et mindre kalorieindtag alligevel øger vægten. Så hold dig fra kager, sodavand og slik, så er du på rette vej!
Tænk på alt det du gør, der gør dig glad! Nyd din hest og dine rideture. Det er jo også god motion. Stop med at løbe hvis det gør ondt og gå en rask tur i stedet for, eller snup en cykeltur et par gange om ugen, det er også kredsløbstræning. Så kan det være at du om et år eller mere har trænet dine led op, så du kan begynde at løbe, men hvis det gør ondt, så lad som sagt være!
Det er en god idé at styrketræne og lave øvelser for lår, baller, arme og mave, MEN du må ikke glemme ryggen. Jeg synes du skal træne hele kroppen! Men selvfølgelig kan der være punkter du ønsker at træne mere. Dog er min klare holdning den at du skal træne musklerne funktionelt, og derfor vil jeg anbefale dig at træne på en af de store træningsbolde, det vil også være supertræning til din ridning. Du kan se gode øvelser her:
http://www.alun.dk/traening/swiss-ball-mere-end-maveboejninger.html eller her
http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/hjemmetraening/traening-med-bold/rul-dig-i-form---effektiv-traening-med-bold/
og du kan finde mange flere på nettet. Lav disse øvelser 3 gange om ugen så er du godt "kørende"!
God træning fra Eva