Jeg har ingen anelse af hvad jeg skal føle og tænke . .
Jeg har ingen anelse af hvad jeg skal føle og tænke . .
Jeg ved ikke hvor jeg skal begynde, men jeg ved heller ikke hvem jeg skal henvende mig til, så prøver her. Jeg synes, jeg er gået meget ned ad bakken og lade som om jeg har det godt og er glad, selvom det virkelig ikke er sådan. Jeg er ved at skubbe alle væk fra mig, også min kæreste. Jeg gemmer mig i min egen verden og jeg føler, jeg bærer en stor frustration uden at vide hvorfor. Min selvtillid og selvværd er også røget ned i bunden. Jeg er trist uden at vide hvorfor. Jeg synes livet er noget lort og jeg ser ikke noget positivt længere. Jeg bliver ekstra ked af det, fordi det går udover min kæreste for det meste, når vi er sammen. Jeg føler det ene og det andet, men han er selv klar over, der er et eller andet, men jeg ved - hvis jeg bliver ved med at have det sådan uden at vide hvorfor, forlader han mig. Det er jeg stensikker på. Jeg har talt lidt om det med min kæreste, men han siger det er noget pjat. Jeg har svært ved at tro på det. Jeg er efterhånden ved at stå fast på, han går fra mig ligesom sidste gang. Vi har talt om det rigtigt meget og han fortrød, han gik fra mig, men et eller andet sted er jeg skide bange for han gør det igen. Jeg er bange for at åbne mig rigtigt overfor ham i frygten af, han går fra mig. Hvad skal jeg gøre? Jeg synes, det er latterligt jeg føler sådan, når vi snart har været sammen i 6 måneder og jeg fatter ikke, hvordan han har holdt mig ud. Jeg er sikkert nok bare frusteret over, næsten i to år ikke har lykkedes mig med det, jeg ville. Jeg har været arbejdsløs i to år undtaget de tre gange hvor jeg har været i praktik. At være arbejdsløs har ødelagt mig og det er jeg pisse ked af. Jeg kan ikke længere finde ud af noget som helst og kan ikke finde nogle små glædelser i livet. Det er sådan, jeg føler. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte for at få det bedre. Og jeg er 22 år gammel, og kan stadigvæk ikke finde ud af hvem er jeg og hvem hører jeg til? Jeg har ikke nogle rigtige veninder eller venner, jeg kan komme til. De kommer og går, og dem vil jeg ikke kalde for sande venskab. Åhh, hvor er det her bare pisse træls! Jeg føler mig ødelagt. Nu hvor jeg går på VUC, virker det som om jeg er ved at vende tilbage, men jeg føler det er for sent. Jeg ved ikke hvor jeg ska starte for at få det bedre med mig selv, bedre forhold til min kæreste og andre ting/mennesker. Jeg ved en ting, jeg skal starte med - det er mig selv, men hvordan? Jeg er pisse ked af det for tiden og har for det meste bare lyst til at gemme mig i min egen verden og opgive det hele. Livet er alligevel noget lort :(
Hej med dig.
Det er godt, at du henvender dig til brevkassen, for det er ikke godt for dig, at gå alene med din frustration.
Det er ikke rart for dig, at du hele tiden er ked af det og bare har lyst til at opgive det hele.
Du fortæller om flere ting som er svære lige nu:
- Dit triste humør som du gemmer bag en facade, men dermed også skubber andre væk fra. Konsekvensen ved at lukke sig inde, og ikke dele sine tanker og følelser med andre kan ofte være, at man kommer til at skubbe andre væk. Og det bliver på en måde lidt bagvendt, da det du længes efter er kærlighed, omsorg og forståelse – men samtidig er det også det du lukker af overfor. Det kan være svært, at skulle snakke med andre om, hvordan man har det – specielt hvis man ikke er vant til det. Du fortæller også, at du ikke har nogle rigtige veninder du kan komme til, og derfor er det vigtigt at finde en anden som kan hjælpe dig. Jeg tænker på, om du har nogle voksne i dit liv, som du kan henvende dig til? Måske noget familie eller hvis der er en vejleder/skolepsykolog tilknyttet VUC. hvis du ikke synes, at du har nogen, kan du kigger forbi chatten her i Cyberhus, så kan rådgiveren hjælpe dig med at finde ud af, hvem du kan snakke med.
- Forholdet til kæresten. Som jeg forstår dig, så skubber du kæresten fra dig af to grunde. For det første fordi du lige nu har det rigtig svært med dig selv, og helst bare vil forsvinde ind i din egen lille verden. Og for det andet fordi du er ret overbevist om, at han vil forlade dig. Så for at undgå at blive såret, hvis det sker, beskytter du sig selv, ved tage afstand til ham. Kærlighed kan være svært, da der med den dejlige fornemmelse af at blive elsket, også medfølger en risiko for at blive forladt. Du er selvfølgelig påvirket af, at din kæreste én gang før har forladt dig – men han har sagt, at han har fortrudt at han gjorde .. så selvom det kan være svært, bliver du nødt til at prøve at stole på det, når han siger, at han ikke forlader dig. Der findes ingen garantier for fremtiden, men hvis Jeres forhold skal fungere bliver du nødt til at stole på ham.
- Arbejdsløshed – du fortæller, at du ikke har haft et arbejde i to år, og at du tror, at det er med til at påvirke dit humør. Det lyder meget sandsynligt, for det kan være svært at holde humøret oppe, hvis man kan få et job selvom man søger. En del mennesker er kommet i klemme i den økonomiske krise, da det i nogle områder af Danmark er blevet rigtig svært at finde et job. Det er godt at høre, at du nu er i gang på VUC – og det lyder lidt som om, at du føler det er vejen tilbage. Jeg bliver lidt i tvivl om, hvad du mener, når du skriver, at du er bange for at det er for sent. For det er aldrig for sent for dig, at komme i gang med en uddannelse og finde ud af hvem du selv er. Det er bestemt ikke unormalt at have svært ved at finde ud af, hvem man selv er, når man er 22 år. Hvis du derimod mener at du tror det er for sent, fordi du ikke føler at det kan vende dit humør – så kan det godt være, at du har brug for lidt ekstra hjælp til at komme ovenpå igen...men det er aldrig for sent!
- Mulig depression? Du fortæller, at du er rigtig ked af det, frustreret uden helt at vide hvorfor og bare har lyst til at opgive det hele. Jeg har svært ved at vurdere, om det hele skyldes at du har haft problemer med at finde et arbejde og derfor er begyndt at tvivl på hvem du selv er eller om det skyldes noget andet? Sådan som du beskriver det, kan jeg blive bekymret for, om du er ved at udvikle en depression. Det kan være, at jeg tager helt fejl, og så skal du selvfølgelig bare glemme det her. For man kan sagtens have perioder, hvor man synes at livet er noget lort – uden at have en depression. Hvis du derimod tror, at der kan være lidt om det jeg siger, så er det vigtigt, at du får en tid hos lægen – så han/hun kan sørger for, at du får den rette hjælp.
Du skriver om forskellige ting som er hårde lige nu– og det kan være svært at give dig et konkret svar på det hele, fordi de kræver lidt flere informationer. Så hvis du ikke rigtig føler, at jeg giver dig et svar du kan bruge, synes jeg. at du skal prøve chatrådgivningen. Her vil rådgiveren kunne stille dig spørgsmål, så I sammen kan finde de svar du har brug for. Chatten er åben mandag til torsdag kl. 14 -19.
Jeg ved godt, at det hele ser sort ud lige nu – men du skal bevare håbet, for der findes hjælp, så du kan komme ovenpå igen.
De bedste tanker
Marianne