Skoleproblemer
Skoleproblemer
Hej.. Jeg har et stor problem.. Jeg har problemer med af motivere mig til at gå i skole og til af lave lektier.. Jeg har ret meget fravær.. Jeg følger såen set ret godt med bortset fra i matematik og kemi, som jeg har store problemer med.. jeg kan ikke motivere mig til af lave det og nu heller ikke til af møde.. jeg har snakkede med en vejleder, men det har ikke rigtig hjulpet.. Det er HF jeg går på, og det skulle egentlig være mit sidste år, men gider slet ikke af slutte.. jeg synes jeg der er ting jeg skal have gjort bedre og nogen fag jeg ikke har haft jeg gerne ville have haft.. og jeg er i stor vildrede om hvad jeg vil bagefter.. Jeg har fine karakterer i det meste, men ikke i alt.. jeg vil gerne gøre det noget bedre.. måske fordi jeg ikke ved jeg vil er det svært for mig af motivere mig selv til af lave noget og dermed også være bedre stillede til af få høje karakterer og et højt snit.. lige nu er det lidt 50/50 hvad jeg har fået. hvad skal jeg gøre? Jeg føler ikke rigtig jeg kan snakke med nogen om det og hvad kan jeg gøre for af få taget mig sammen ti laf tage ud på skolen? Jeg har såen set mange venner og bekendtskaber, men det hjælper ikke rigtig på det..
Tror det er lidt en blanding af at ville lave noget andet måske.. Men de fleste af lektierne vil jeg dog gerne lave (andre fag end kemi og mat, men dem skal jeg jo også lave= og af der er mange andre ting jeg også vil nå af lave, så det bliver svært for mig af få et system i "lektie-lavningen" Jeg har det bedst når noget er i system så at sige.. hvad skal jeg gøre? Det f.eks. også med ikke af ville afslutte helt (få bevis) har jeg også svært ved af skulle fortælle, fordi jeg såen set har brugt et år mere end jeg ville oprindeligt (en kombination af forkert vejledning og egne valg fra min side og nogen andre personlige problemer jeg fik)..
Derudover begynder mine lærere og andre nok også snart ikke af kunne huske hvem jeg og eller blive sure.. og måske ikke ville have mig til eksamen..
Hej med dig
Jeg kan godt se at det er noget af en kattepine du er havnet i og godt du nu fortæller om det, for jeg kan høre at det virkelig nager dig. Det forstår jeg sagtens, for det er jo næsten en slags "hemmelighed" du har gået med - så dejligt at du nu rækker en hånd ud for at løse det.
Lad mig sige lige ud, at jeg synes det lyder som om du stiller meget høje krav til dig selv - urimeligt høje tror jeg! Det siger jeg fordi du skriver, at du har fine karakterer i det meste, men ikke i alt! Du fortæller at du følger ret godt med, med undtagelse af kemi og matematik. - Så tænker jeg: gad vide hvem der har fortalt dig at du SKAL være god til kemi og matematik ?? Hvor kommer det mon fra ??
I min tid i det skolesystem, så var der da godt nok nogle få som var dødgode til alle fag og fik topkarakterer i dem alle - men det var godt nok de færreste. Langt størstedelen havde noget som gik bedre end andet og faktisk så synes jeg det er noget af det mest naturlige i hele verden, at vi har ting vi er bedre til end andet. En anden forklaring på hvorfor vi ikke bare kan være lige god til det hele, tror jeg da også har meget at gøre med hvor interessen ligger, som du selv er inde på - og det synes jeg faktisk er helt reelt at tage den del af sig selv til sig. - Dvs stå ved det og sige: sådan er jeg!
Men det er svært for dig kan jeg godt høre og det gør mig ondt at høre at du ligefrem ikke synes at du kan afslutte når alle karakterer ikke er gode. Men det er jo en helt urimelig situation du stiller dig selv overfor, synes jeg, for du kan jo ikke være en ørn i matematik og kemi hvis du ikke er det. Det vil selvfølgelig komme til at fremgå af dit eksamensbevis at i de fag har du ikke dit trumfkort, men som jeg forstår dig, så er du ikke så langt endnu med dine fremtidsplaner at du er afhængig af et tårnhøjt snit eller gode karakterer i netop de to fag, så du kan jo tilrettelægge dine fremtidsplaner i forhold til de ting du er god til og i det felt hvor dine interesser ligger.
Det jeg siger er faktisk at jeg synes du skal tilgive dig selv for de ting du ikke er god til og/eller har interesse for - og så dyrke og elske de evner og interesser du rent faktisk har - og så satse på dem.
Jeg synes godt du kan sige til de lærere i de svære fag, at det er meget svært for dig og være ærlig omkring det, dvs tage en snak med dem om hvorfor du har været væk fra timerne - det tror jeg du får langt det bedste resultat ud af - og sikkert også mere ro i sjælen. Hvem ved om der måske kunne dukke hjælp op fra en uventet kant ?? Det er i hvert fald en måde hvor du kan gøre dit bedste for at få det afsluttet bedst muligt, tænker jeg!
Jeg håber mit svar bringer dig lidt lys
Du er også velkommen i chatten her på Cyberhus som har åben mandag til torsdag 14.00 - 19.00. Her kan du chatte anonymt med andre voksen, hvis du har lyst..
Kærlige hilsner fra Denise