At flytte hjemmefra?

brevkassespørgsmål

At flytte hjemmefra?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 11 måneder siden

Kære Brevkasse! :-) Jeg kunne bare godt tænke mig at vide hvornår det er "lovligt" at flytte hjemmefra? Mine forældre bestemmer over mig til jeg er 18, men hvis de har accepteret, at jeg har valgt som jeg har valgt, er det så noget der kan lade sig gøre? Min far har været kæreste med en kvinde i omkring 10 år nu. Jeg har haft mine ups and downs med hende, og nu har jeg virkelig fået nok. De begge to er til at snakke med, hvis det skulle komme på tale at jeg skulle finde et andet sted. I bund og grund handler det om at jeg gerne vil have noget mere tid med min far, og jeg vil gerne væk, fordi det gør mig ondt, hver gang han bruger al sin tid på alle mulige andre end mig. Han har aldrig tid til mig. Der er plejebørn, hendes andre børn og alle deres fællesvenner. Min far ved hvordan jeg har det, men har åbenbart ikke mod nok til at ændre på tingene. Jeg har accepteret at situationen er sådan, og jeg har accepteret at jeg har det som jeg har det. Så mit spørgsmål er bare om det overhovedet kunne lade sig gøre at flytte hjemmefra, og i så fald hvornår ville det kunne lade sig gøre? Skal man have kontakt med kommunen, rådgivere eller andre? Jeg er også klar over hvilke omkostninger det har at flytte. Der ville opstå nogle økonomiske problemer, hvad er der at gøre ved det? Håber at i kan hjælpe. Mvh. Mig :-)

Svar: 

Hej med dig..

Det lyder til at du har tænkt det her godt igennem og det er godt du spørger om de her ting.

Du har helt ret i, at dine forældre bestemmer rigtig meget indtil du er 18 år og de bestemmer også om du må flytte hjemmefra inden du er 18 år (For derefter bestemmer du alt selv).

Ja, du må gerne flytte hjemme fra som 16 årig. Det er dig og dine forældre der bestemmer det, så hvis de er enige og I kan klare de økonomiske ting omkring det, så er der ingen problemer i det.

Men nu skriver du, at der nok vil være et økonomisk problem med at flytte hjemmefra og så er det at din kommune kommer ind i billedet. Hvis du og dine forældre ikke har råd til, at du kan flytte hjemmefra, så skal kommunen hjælpe og måske betale noget af huslejen. Men så skal de også synes det er en god ide og være enig med dig i at det er vigtigt du flytter for dig selv.

Så jeg synes du skal prøve at ringe til din kommune og få snakket med din sagsbehandler. Alle har en sagsbehandler og du skal bare spørge efter hvem det er.

Prøv at snakke med den person og få forklaret hvorfor du mener det er vigtigt du flytter hjemmefra og så kan den person forklare dig hvilke muligheder du har.

Jeg håber I finder ud af det derhjemme..

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program