Hej.. Mit navn er Rasmus, Jeg er lige fyldt 14 og har haft det rigtig godt, Ja altså lige til den 5-7 ånde inden i mine 13 år. Jeg begyndte at få humør svingninger og sådan... Men lige nu gå det RIGTGE MEGET ned ad. Det startede en uge hvor jeg ikke fulgte så godt med i skolen, Så jeg fik ikke lavet mine lektier. Og jeg syntes virkelig at det ikke var ''okai'' med mig selv at sidde foran hele klassen og sidde der som den eneste der ikke har lavet mine lektier, Og når min lære skælder mig ud for sådan noget, Kan jeg virkelig mærke de der skjulte øjne der bare kigger på mig imens jeg prøver at spille lidt sej... Så jeg begyndte at pjække.. Meget. jeg pjækkede i 11 dage (uden Weekend) indtil jeg blev opdaget af min lære og min mor. Da jeg kom i skole igen fik jeg det lidt bedre for der var ikke så mange lektier osv... Så begynder jeg at få lidt ludomani i mit sind så jeg begynder at spille..- Meget, Mener der på den måde at jeg fx spiller blackjack over nette (IKKE INTERNET POKER! MEN FX Habbo eller facebook) jeg sidder foran min com. HELE dagen I ca. 10-12 timer pr dag. men jeg fik skrevet indtil jer om min ''computermani'' og fik nogen gode råd. (tak!;-)) Lige nu sidder jeg på com i ca 8-11 timer som er en markant nedstigning i forhold til mit andet ''tempo'' pr dag. Imellem jul og nytår begynder mit kæreligheds liv at visne lidt. Jeg skriver ikke med min kæreste mere, Så hun slog op. Jeg var faktisk helt ligeglad de først par dage, man nu kan jeg virkelig mærke hvor meget jeg har tabt. Og siden hun R' gået fra mig har det fuldstændig ædelagt mig, Jeg spiller IGEN 10-15 timer om dagen, og er ikke sammen med min famillie eller venner mere. spiller, spiser, drikker (Cola, vand osv.) JA LEVER kun inde på mit værelse. jeg har fået meget hurtige raseri ''anfald'' og når jeg få humør svingninger er jeg helt ned og for selvmords tanker og at hvorfor har verden overhodet brug for mig...? rør ikke min mobil mere, da det minder mig alt for meget om min eks og hvor fucking skøn og fantastisk hun var! ... Hun var en man virkelig kun finder 1 af... Jeg sakker stadig med skolen (Er dog lidt med!) og hader virkelig alle mine såkaldte ''venner'' fordi at jeg er den eneste der er i den der alder hvor man bare syns at verden er noget møg... og jeg føler at der er ingen der forstår mig?! har været til psykolog en gang eller 2 men det hjalp IKKE! og gær det aldrig igen for det er spild af penge, mener jeg. Vil i forhelved ikke nok være søde at få mit lorte liv op og stå igen? inden jeg bliver ''ført ned af den forkerte sti'' -Rasmus.