Konfirmation
brevkassespørgsmål
Konfirmation
Hej Claus & Erroll. Sidste år blev jeg konfirmeret i den tro, at jeg egentlig slet ikke havde lyst til det, da jeg aldrig har troet på Gud, og forhåbentlig heller ikke kommer til det. Det var vist nok en anelse pres fra familiens side, tror jeg. Nogle få dage efter at jeg var blevet konfirmeret, og at det hele endelig var overstået, gik jeg med den følelse af, at kristendommen hang over mig hele tiden. Jeg er ateist, og det ved folk godt, men de vil ikke tro mig 100%, da jeg jo er blevet konfirmeret. Min begrundelse er altså altid bare, at jeg i bund og grund har 'løjet for præsten.' Mit spørgsmål er så, om det på én eller anden måde er muligt at blive u-konfirmeret, så man ikke længere er konfirmeret? Jeg har ikke lyst til at sige ja til, at tro på gud, da jeg slet ikke tror på ham. Jeg har lært meget i året mellem min konfirmation og nu og er blevet meget klogere, og har samtidig fundet ud af, at ja, dengang gjorde jeg det sgu nok kun for gavernes skyld. Er det muligt på en eller anden tosset måde, at fortælle verden, at 'nej, jeg tror IKKE på gud, selvom jeg er konfirmeret?' - altså, på en måde at blive u-konfirmeret. Venlig hilsen J.
Svar:
Hej med dig..
Sikke et godt spørgsmål og jeg blev lige nød til at ringe til kirken, for at finde et præcist svar på det.
Du kan ikke trække din konfirmation tilbage. Det er en handling du har gjort og den kan ikke laves om, men når du bliver 15 år, så har du ret til at melde dig ud af folkekirken. På den måde kan du tage en ny beslutning, som så viser hvad du tror på og ikke tror på.
Så altså, du kan ikke trække din handling tilbage, men du kan lave en ny handling.
det viser sig sommetider, at unge ikke tænker så meget på hvorfor de bliver konfirmeret. Når de så bliver lidt ældre og begynder at tænke mere over hvad de tror på og ikke tror på, så er der nogen der bliver rigtig glade for deres konfirmation og andre som ikke helt synes det er dem.
Det kan være rigtig svært at sige nej til konfirmation, når man står midt i det og familien planlægger festen og man går til konfirmationsforberedelser. Jeg synes ikke du behøver at tænke på det, som at du har løjet over for nogen. Jeg synes du skal se det som, at du er ved at blive mere bevidst om hvad du mener og at du nu reagerer på det, og det er bare super. Det er en del af det at blive voksen.
Jeg håber du kan bruge mit svar..
Venlig hilsen
Erroll
Relateret indhold
Langdistanceforhold
Hej
Jeg er en pige på 16 år. Da jeg var 15 år, mødte jeg en sød fyr over nettet, vi begyndte ret hurtigt at skrive en del sammen, og blev bare mere og mere vild med ham. Jeg var rigtig forelsket, og fik helt kilder i maven af at skrive og tænke på ham. Det endte egentlig ud i at vi...
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
Hjælp!!!!!
Hej i søde mennesker jeg går med nogle bekymringer så håber at I kan hjælpe ,mig lidt :) her efter sommerferien starter jeg i 1.g på det almene
gymnasium. på gym skal vi have gymnastik og på lejr med fællesbad problemet er at jeg har en delle på min mave, jeg har strækmærker (bryster,...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
